Undgå skattesmæk – brug tid på din forskudsopgørelse

Undgå skattesmæk – brug tid på din forskudsopgørelse

En gang om året modtager man sin forskudsopgørelse fra skattevæsenet. Det er en forventet indkomst og fradrag for det kommende år, så den korrekte skatteprocent kan beregnes pr. måned. Vi vil nu guide dig igennem at gennemgå din forskudsopgørelse, så du slipper for ubehagelige overraskelser og er bedst muligt forberedt på at gennemgå den.
Ens skattesituation kan ændre sig hurtigt, så det er vigtigt at rette den til og gennemgå den grundigt. Hvis der er sket ændringer i livet i det seneste år, bør man rette på det i forskudsopgørelsen. Disse ændringer betyder typisk, at man er berettiget til færre eller flere fradrag samt at man skal have ændret sin trækprocent, så den afspejler ens aktuelle økonomi. Vær især opmærksom, hvis der er sket ændringer i nedenstående:

Nyt arbejde
o Befordringsfradrag (Felt 417): Har man mere end 12 km. til og fra arbejde dagligt, kan man få befordringsfradrag pr. kørt kilometer. Hvis man enten skifter job eller flytter, skal dette rettes i forskudsopgørelsen, ligesom man skal huske at fjerne den helt i tilfælde af arbejdsløshed.
o Selvstændig erhvervsdrivende (Felt 211): Er man blevet selvstændig erhvervsdrivende, skal man angive hvilket overskud eller underskud der forventes i det kommende år.
o Ændret indkomst (Felt 201): Får man mere eller mindre udbetalt, skal man rette det til i forskudsopgørelsen.

Personlige forhold
o Skilsmisse: I tilfælde af skilsmisse kan man ikke længere gøre fordele af fradrag mellem ægtefæller. Bliver man derfor enlig, skal man rette forskudsopgørelsen til i henhold til at være opført som enlig fra en bestemt dato.
o Pension eller efterløn (Felt 303): Her skal forskudsopgørelsen ændres, da pengene udbetales på baggrund af forskudsopgørelsen
o Pensionsopsparing (Felt 416): Betaler man mere eller mindre ind til pension, skal dette registreres i forskudsopgørelsen. I 2017 var det maksimale beløb 53.500 kr.

Boligsituation
o Ny bolig: Hvis man har solgt eller købt bolig, skal man justere sine renteudgifter. Uanset om man køber eller sælger bolig, er man berettiget til fradrag, så længe man afbetaler sin gæld. Det skal blot indberettes på forskudsopgørelsen – se mere om det her. Fra den angivne flyttedato skal man betale ejendomsværdiskat af den periode, som man har boet i boligen.
o Omlægning af lån (Felt 481): Har man enten lagt sit boliglån om eller har flexlån med et opnået lavere rente, skal det ændres i forskudsopgørelsen. Er boliglånet blevet lagt om eller har man opnået en lavere rente, skal dette ændres i forskudsopgørelsen. Herigennem bliver ens fradrag bliver mindre end det fradrag, som SKAT automatisk trækker fra foregående år. Hvis man ikke husker at få rettet opgørelsen til, kan en lavere rente meget hurtigt resultere i en større regning.

Ovenstående er blot de vigtigste felter for de fleste danskere, men der er langt flere, så man bør altid gennemgå forskudsopgørelsen ud fra sin egen økonomi. F.eks. er gaver til foreninger samt bidrag til a-kasse og fagforening også fradragsberettigede, men ovenstående er de langt vigtigste at have styr på for de fleste danskere. Jo mere præcist man udfylder sin forskudsopgørelse, jo mere er ens skatteudgifter ligeligt fordelt gennem året. Er der stor forskel, vil man enten få udbetalt differencen eller modtage en stor regning.

Husk, at rette din forskudsopgørelse

Når man retter i forskudsopgørelsen, gøres arbejdsgiver automatisk opmærksom herpå. Det rettes normalt med en måneds varsel, så det gælder om at handle hurtigt, hvis der sker ændringer i ens liv. Har man råd og kan overskue det økonomisk, kan det være en ide at vente med at indberette sit kørselsfradrag til året er omme. i stedet for en løbende udbetaling vil man få et stort beløb, når året er omme så kan bruges som opsparing. Dette kan også være en mulighed, hvis man ikke kender omfanget af sit kørselsbehov i starten af året.