Studiestart

Hvad skal man bruge til studiestart?

I september og marts hvert år starter en masse studerende på uddannelser over hele landet. Udover at de fleste nye studerende skal lære at klare sig selv i deres nye voksenliv og dermed bygge et selvstændigt liv op, er der masser af praktiske ting der skal anskaffes til studiestart. Naturligvis skal der søges SU og studiebolig i god tid samt møbler til en egen lejlighed/eget kollegieværelse, og der skal alt efter studiets art anskaffes en masse udstyr til. Vi vil nu gennemgå, hvad man skal købe til studiestart, dog er det fortsat afhængigt af studiet.
Der er dog en række ting man skal anskaffe sig, stort set lige meget hvilket studium man vælger. Man vil altid have brug for ting som lommeregner, bærbar computer til undervisning og/eller holdtimer samt en skoletaske, skriveredskaber og notatpapir. Til enkelte studier kan det også være nødvendigt at anskaffe sig en printer, selvom de fleste opgaver i dag afleveres over mail.

Bøger til studiestarten

Der går noget tid fra optagelse til man får en pensumliste, men det er meget vigtigt at have alle bøgerne fra start af, så man ikke kommer bagefter. Især på første semester skal der købes mange bøger. Skal man f.eks. starte på et sprogstudie, vil der typisk skulle anskaffes ordbøger og andre bøger, som skal bruges gennem hele studiet. Ligeledes vil en medicinstuderende typisk skulle anskaffe sig en række grundlæggende opslagsbøger om medicin og anatomi. Her vil man med sit studiekort typisk kunne opnå rabatter, og alternativt kan flere af disse meget dyre bøger også købes meget billigere brugt.

Hvilken software skal man bruge

Ligeledes vil man også skulle en del computerprogrammer, men det er også afhængigt af studiet. Næsten alle vil have brug for standardprogrammer som Microsoft-pakken, og der vil derudover være behov afhængigt af studiet. En sprogstuderende skal typisk bruge forskellige oversættelsesprogrammer, hvoraf flere dog kan downloades gratis, mens andre studieretninger som f.eks. ingeniør-, medicin- og arkitektstuderende skal have andre specialprogrammer. Her vil man typisk også kunne få studierabat. Her kan man altid kontakte studiekoordinatoren, der også kan henvise til forskellige sites, hvor der sælges brugte bøger og andet studierelevant udstyr.