[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Hvad er stiftelsesprovision?

Når man skal ud at låne penge, enten hos en bank eller hos en af de mange låneudbydere online, så bliver der konstant smidt en masse komplicerede og ukendte begreber rundt hele tiden, og det kan især være svært at forstå dem alle, hvis det er første gang, man har behov for at låne. Ord og begreber som ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), afdrag, løbetid og tilbagebetalingsperiode bliver brugt i flæng af din bankmand eller rådgiver, og man skal desuden have styr på, hvad en variabel rente er kontra en fast rente, og hvad der er mest hensigtsmæssigt at vælge.

Det kan være utrolig svært at finde hoved og hale i det hele, det forstår vi godt, og det er derfor, vi vil prøve at skære nogle af begreberne ud i pap og gøre dem mere håndgribelige for den helt almindelige dansker uden en økonomiske uddannelse. Det er ikke for sjov, at du skal forstå og kende til disse begreber. Det er virkelig vigtigt, at man får sat sig ordentligt ind i tingene på forhånd. Ellers kan det godt gå hen at blive en rigtig dyr fornøjelse i sidste ende. Så sørg for at gøre et godt stykke forarbejde – så er der altså mange penge at spare.

Lad os kigge på begrebet stiftelsesprovision – et langt og kompliceret ord, som de færreste sikkert forstår, hvad er, og hvad det egentlig går ud på. Stiftelsesprovision er et beløb, som man skal betale, for at man kan få lov til at tage et lån, og det gælder altså uanset, om det er et lån, du vælger at optage i banken eller hos en af de mange danske låneudbyder, der findes på internettet. Det er faktisk kort og godt, hvad stiftelsesprovision går ud på. Det skal dog siges, at det ikke er alle typer lån, hvor der kræves en stiftelsesprovision, så det er slet ikke sikkert, at det gør sig gældende for det specifikke lån, du overvejer at optage. Men hvis det skulle ske, så skal vi i hvert fald nok sørge for, at du har fuldstændig styr på det og ved, hvad det er.

Hvor meget skal man betale i stiftelsesomkostninger, og hvad dækker disse omkostninger egentlig over?

Denne type gebyr udgør typisk 2% af det beløb, du låner hos banken, og det indgår desuden i ÅOP’en for lånet, som er de årlige omkostninger i procent. Det skal dog nævnes, at stiftelsesprovisionen ved optagelsen af et lån kan variere utrolig meget, alt efter hvilken låneudbyder man vælger. Yderligere kan tilbagebetalingsperioden også variere fra udbyder til udbyder. Så hvis du vælger et lån, eksempelvis et boliglån, hvor der bliver krævet stiftelsesprovision, så er det meget vigtigt, at du har penge til rådighed, så du kan få gang i lånet hurtigst muligt.

Det kan umiddelbart være lidt svært at se, hvad disse omkostninger egentlig går til, da de faktisk dækker over lidt af hvert, og det er selvfølgelig altid en god idé lige at sætte sig ind i, hvad dine penge egentlig går til. Stiftelsesprovision dækker blandt andet stempelafgiften til staten, ekspeditionsgebyrer og tinglysning af dine papirer. Dette gebyr bliver således brugt til at betale en række af de ting, loven pålægger professionelle långivere at opfylde. Stiftelsesprovision kan desuden være en fast procentsats af det lån, du vælger at tage, som du i starten skal betale som privat låntager. Dette gælder især, hvis det er et boliglån, du har med at gøre.

Vær altid særligt opmærksom på ekstra udgifter, når du tager et lån

Når man tager et lån, så er der ofte en række omkostninger, som man ikke lige lægger mærke til første gang, og som bankerne af en eller anden grund ikke lige gør dig ekstra opmærksom på. Det er derfor ganske essentielt, at man – inden man optager lånet selvfølgelig – læser alle papirer igennem ned til mindste detalje, såfremt man vil undgå at føle sig snydt på længere sigt. Det ville jo være rigtig irriterende, hvis man pludselig skulle opdage, at lånet faktisk er dobbelt så dyrt, end man havde forventet, og at der derfor ikke bliver råd til den rejse med veninden, som man lige havde bestilt eller til den dyre fødselsdagsgave til farmor. Så sørg altid for at få læst betingelserne igennem grundigt og hav styr på alle begreber og gebyrer, så du ved, hvad du går ind til. Et alternativ kan være at benytte sig af ÅOP som sammenligningsgrundlag, da dette begreb giver dig indsigt i og forståelse for, hvor dyrt/billigt det pågældende lån er. ÅOP omfatter nemlig alle lånets omkostninger, og på denne måde undgår du at overse noget.

Husk, at du kan få skattefradrag på låneomkostninger

Et rigtig godt sidste råd er, at man skal være opmærksom på, at man ved udvalgte lån kan trække etableringsomkostninger fra i sin skattepligtige indkomst. Dette gør sig gældende, hvis du optager et lån, hvor løbetiden er sat til under to år. Såfremt dette gør sig gældende, har du altså fradrag for etableringsomkostningerne i dit skatteregnskab. Det kan dog være lidt svært at vide, hvornår disse regler gælder, idet der ikke findes nogen gængse navne på gebyrerne, som gør, at man pr. automatik blot kan indtaste omkostningerne på sin årsopgørelse. Du bør derfor spørge den låneudbyder, du vælger, om du kan få fradrag for nogle af de gebyrer, du skal betale for lånet. Alle gebyrerne fremgår tydeligt af det dokument, som man får udleveret, når man optager et lån. Og da låneudbydere ikke selv har pligt til at indberette disse gebyrer til SKAT, så må man selv ind og angive dem på sin selvangivelse. Det skal dog siges, at dette ikke gælder for alle offentlige afgifter – her i blandt tinglysningsafgifter. Men der er altså rigtig mange penge at spare, hvis man lige får sat sig ordentligt ind i, hvor du kan få skattefradrag, og det er jo ikke fordi, at det i forvejen er gratis at optage et lån, så sørg da for at spare lidt ekstra penge, hvor du kan!

Vi anbefaler altid, at du kontakter Skat og præcist undersøger hvilken fradragsregler der gælder dig som privatperson.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Se alle artikler om lån →