Små og store sparetips

Den gode guide til små og store sparetips

I en verden med tilsyneladende uendelige muligheder er det desværre nødvendigt med penge for at nå sine mål og drømme. Måske drømmer du om at tage en uddannelse, måske drømmer du om at købe et hus eller et tage på en jordomrejse? Uanset dine drømme kan man altid bruge lidt ekstra penge, og der er faktisk mange penge at hente i sit hverdagsbudget, hvis man bare er bevidst om det.

Hvis du ønsker en tyk og dejlig overvægtig sparegris og en glad bankrådgiver, skal du læse videre. Vi kommer nu med mange små tips, der gennem de næste år vil spare dig for adskillige tusinde kroner ved bare at følge nogle af rådene. Men jo flere du følger, jo flere penge vil du kunne spare i det daglige budget og jo mere vil du kunne spare op. Som Pablo Picasso udtrykte det:

“Jeg lever gerne som en fattig mand med mange penge”

At være rig er dermed ikke det samme som at have mange ting og et stort hus. Når du har gennemgået nedenstående, så prøv at sætte dig ned og egn ud hvor meget netop du vil spare på et enkelt år ved at gennemføre små ændringer i dine vaner, både med hverdagsting og luksus.

Mad og dagligvarer:
– Hvad angår madbudgettet er planlægning altafgørende. Hvis man bare tager i supermarkedet på tom mave og uden en huskeliste, ryger der automatisk mange flere varer i kurven. Det er derfor alfa og omega at få lavet en huskeseddel, at holde sig til den og også købe ind til mange dage af gangen. Ligesom med alle andre dele af sin økonomi er det vigtigt at få lagt et budget og holde sig til det. Det er dog ikke kun indkøb man skal tænke over, men også hvordan man planlægger sin mad. Jo oftere man handler ind, jo mere vil der blive lagt i kurven.

Vidste du at:
– Mange supermarkeder tilbyder at sende deres ugentlige tilbudsavis på email. Her kan findes gode tilbud, når man planlægger næste uges madplan.
– Varernes placering i supermarkedet er alt andet end tilfældig. Ved at placere f.eks. slik ved kassen håber de at kunne friste kunderne, mens de står i kø og keder sig. Det er heller ikke tilfældigt, at mælken står i den fjerneste hjørne i forhold til indgangen, så man skal forbi en masse reoler og blive fristet af en masse ting på vejen.
– Man skal anvende en vares kilopris for at finde ud af, om det er et godt tilbud og ikke stykpris, når det gælder kød, frisk, frugt og grøntsager. At anvende stykpris gør supermarkederne ofte for at vildlede, hvor der i virkeligheden ikke er noget reelt tilbud.

– Mht. madlavning er der også gode muligheder for at spare ved at holde kødfrie middage en gang om ugen. Kød er både dyrt at købe og slider hårdt på naturens ressourcer, så man gør faktisk både sig selv og planeten en tjeneste ved at skære lidt ned på sit kødfobrug. Ved at lave en kødfri ret sparer man med en familie omkring 30-40 om ugen, hvilket giver omkring 1800 kr. om året.

– Mange mennesker oplever det som tidskrævende at skulle smøre madpakke hver dag og køber i stedet mad på vej til arbejde, en færdigret i et supermarked eller en tankstation. Køber man f.eks. 2 franske hotdogs med en cola eller en færdigret, kommer man i hvert fald af med 50 kr. på daglig basis. På et år med 220 arbejdsdag kommer det til at koste 220×50= 11.000 kr.
Til gengæld koster det ikke mere end 5-10 kr. at smøre madpakke hver dag, men det er også værd at overveje kantinen på arbejdet, hvor der oftest sælges god mad til billigere penge end ved færdigretter. Men her vil madpakken næsten altid være den billigste løsning.

– Ved at skabe overblik i køleskabet over hvilken mad der er tæt på udløbsdato, kan man undgå madspild og dermed spare en del penge. En dansker smider i gennemsnit 55 kg mad ud hvert år, hvor hvert kilo i gennemsnit koster 50 kr., hvilket giver en årlig besparelse på 2750 kr. Overblik over køleskabets indhold og kreativ madlavning er derfor nøgleordene, før man køber ny mad ind.

Både sundhedsmæssigt og økonomisk kan man med fordel skære ned på forbruget af cigaretter og alkohol. En pakke cigaretter koster typisk omkring 40 kr., så hvis man kan skære f.eks. 3 pakker ud af sit forbrug om ugen, giver det en årlig besparelse på 3x52x40 = 6240 kr. Det bedste er naturligvis at stoppe helt, men at skære ned er også en stor gevinst. Dette gælder også for alkohol. Prisen på alkohol afhænger meget af typen, men det er ikke billigt, så der er også mange penge at spare.

Vidste du at…
– Udløbet mælk og fløde kan sagtens bruges til bagværk som pandekager og vafler
– Mange supermarkeder har tidligt om morgenen oftest halv pris eller gode tilbud på køb, der nærmer sig udløbsdato. Dette kan med fordel købes, også selvom det er store pakker. Hvis man f.eks. bruger halvdelen af det, kan den anden halvdel fryses ned til en anden gang.

– Lav store middagsportioner som kan vare flere dage. Det tager lige så lang tid at lave en stor portion gryderet som det tager at lave en lille, men økonomisk kan det langt bedre betale sig at lave en stor. Det er billigere at købe en stor pakke kød end det er at købe 3 små, så det kan virkelig betale sig at lave store portioner mad. Dertil sparer man også tid ved ikke at skulle lave et helt måltid fra bunden hver dag.

Hav altid 3-4 flasker kold vand i køleskabet, både til brug derhjemme og når man skal ud på tur. At købe vand i butikker og på tankstationer er enormt dyrt i forhold til bare at fylde en flaske hjemmefra. Hvis man køber en flaske vand hver dag på vej til arbejde, bliver det på et år 15x5x40 = 3000 kr.

Forkælelse:

– Hvis man er glad for slik og snacks, er der også mange penge at spare. Hvis man 3 gange om ugen lader sig forkæle, vil det i hvert fald løbe op i 3×20 = 60 kr. om ugen, hvilket giver 3120 kr. på et år. Et sundere alternativ hertil er frisk frugt eller hjemmelavede snacks, som oftest både er billigere og sundere.

– En rigtig lækker forkælelse for mange er en latte eller anden købekaffe på vej på arbejde eller når man er et smut i byen. Den lækre kaffe med mælk har dog en trist rekord i Danmark, da vi her har verdens dyreste variant af den med en gennemsnitspris på omkring 50 kr. Her er derfor potentielt mange penge at spare. Hvis man 2 gange om ugen forkæler sig med en kaffe, bliver det på et år 100kr gange 52 = 5200 kr.
Hvis man drikker den på vej til arbejde, er det et langt billigere alternativ at lave den hjemmefra og tage det med.

– Hvis man kan lide at læse, er der mange penge at spare, hvis man i stedet for at købe bogen som e-form eller endnu billigere hvis man låner bogen på biblioteket i stedet for at købe den. Mange oplever, at især skønlitteratur som krimier og romaner oftest kun læses en gang. Hvis man 10 gange om året køber en roman til 250 kr., er der dermed 10 gange 250 = 2500 kr. at spare.
Ligeledes finder der i de fleste større danske byer mange butikker for brugte bøger og tegneserier. Her kan man også sælge gamle brugte bøger og evt. anskaffe sig nye til en brøkdel af den oprindelige pris.

– Mange mennesker bruger sommer- og vinterudslag på at få sparet nogle penge. Er en vare f.eks. nedsat fra 800 til 500 kr., vil de fleste føle at de har sparet 300 kr., men det er altså ikke tilfældet. Man har stadig brugt 500 kr. på varen, så når man går på udsalgsshopping er det derfor vigtigt at overveje, hvad man reelt har brug for, og hvad der er impulskøb, som man reelt ikke har brug for.

Praktiske og faste udgifter:

– Mange har forsikringer hos flere forskellige selskaber, men det er oftest langt billigere, og også langt praktisk nemmere, at samle alle sine forsikringer hos et selskab.

– Hvis man bor tæt på jobbet, børnenes skole eller institution og andre steder hvor man skal forbi i hverdagen, kan det være en god ide at lade bilen stå og i stedet enten cykle eller gå. Hvis vi f.eks. sige at man alt i alt bruger 50 kr. på benzin på at køre på arbejde samt at køre børnene i skole og til fritidsaktiviteter, vil man kunne spare 18250 kr. om året. Jo færre kilometer man kører, jo mere kan man spare på bilforsikringen, og man vil oftest også opleve at der er lavere reparationsudgifter.

– At planlægge indkøb af tøj og sko lidt frem kan vise sig at være en guldgrube. Oftest vil forretninger i starten af foråret sætte vintertøj og -sko på udsalg på meget fordelagtige vilkår og ligeså er det i slutningen af sommeren med sommertøj og -sko. Dette kan med fordel gøres for voksne, mens det for børn kan være sværere at vurdere præcist, hvor meget de er vokset om et halvt år.

– Ved at prutte om prisen kan man ved køb af bil, møbler og andre lidt dyrere varer oftest få forhandlet sig frem til en meget god aftale. Principielt kan man sige, at jo flere penge man bruger, jo bedre muligheder har man for at få forhandlet sig frem til en god rabat. Skal man f.eks. have købt hårde hvidevarer til hele hjemmet, vil sælger meget nødigt have at ordren ender hos en konkurrent. Det værste der kan ske ved at prutte om prisen er et nej.

– Sørg altid for at betale regningerne til tiden. Hvis man ikke gør det, vil der løbe rykkergebyrer på, og det er penge direkte ud af vinduet.

– Få et familiemedlem eller sørg selv for at klippe børnenes hår. Et klip hos en børnefrisør koster typisk omkring 150 kr. og med 3 børn der skal klippes hver 3. måned kan det hurtigt blive dyrt. Her kan man potentielt spare 150x3x3 = 1800 kr. om året. Hvis man ikke ved noget om at klippe hår, kan man nemt og hurtigt finde instruktionsvideoer på YouTube. Hvis man ønsker professionelle klipninger, kan man med fordel lade en frisørelev gøre det, og de gør det oftest til halv pris.

– Sørg for at købe legetøj, når der er tilbud i legetøjsbutikkerne. Hvis man har børn, vil barnet typisk blive indbudt til fødselsdagsfest 15 gange om året, så der er gode penge at spare ved at købe ind, når der er gode tilbud. Hvis man i gennemsnit sparer 60 kr. pr gave, bliver det 900 kr. på et år.

– Læg penge i den virtuelle sparegris. Ligesom man som barn lærte at ligge sine småmønter i en sparegris, kan det være en god ide at lægge småbeløb til side. Problemet er bare, at der i dag primært handles med kreditkort, hvilket ikke giver mange småpenge at spare op af. I stedet kan man være mere moderne og oprette en “småpengekonto” på netbank, hvor man kan runde ned til nærmeste hundredekronseddel når man ugentligt tjekker kontoen. F.eks. hvis der står 7341 kr. på kontoen, kan der sættes 41 kr. på kontoen.

– Når man er ude at handle, er det også en god ide at anvende 10-sekunders reglen. Når man er kommet til kassen, skal man ikke straks lægge alle varerne op på kassebåndet, men lige stoppe op og kigge ned på kurvens indhold. Her skal man overveje, om man har brug for de varer som man har lagt i kurven, og om de er pengene værd. Har jeg brug for hele 3 chokolade? Vil jeg virkelig eje denne DVD? Kunne jeg måske leje eller låne den i stedet?

– Køb af avis: Hvis man hver dag køber en avis, enten på vej til arbejde eller få den leveret hjem gennem et abonnement, koster det et sted mellem 10 og 20 kr. dagligt, hvilket på årsbasis bliver et sted mellem 3650-7300 kr. om året at spare. Det er stadig muligt at læse avis, enten på nettet eller ved enten at hente eller få sendt en gratisavis som MetroExpress, så det er nemme penge at spare.

– Se ikke forholdet mellem dig og din bank som et ægteskab, der skal vare evigt, men mere på hvad der er godt og gavnligt for dig og din økonomi nu. Har man et stort boliglån i banken på flere millioner kan en renteforskel på 0,5 % betyde en forskel på 10.000 kr om året. Hvis en anden bank kan tilbyde bedre betingelser, skal man handle ud fra hvad der er bedst for en selv og økonomien.

– Når mange får løn udbetalt den sidste hverdag om måneden, oplever mange også at de bare skal ud og bruge nogle penge med det samme på lækkert tøj, god mad og vin samt alle andre fornøjelser. Få dage senere kommer de månedlige regninger som husleje, SU-lån, varmeregninger, billån og hvad man ellers skal betale… At være helt flad få dage inden i måneden kan undgås ved at få oprettet en konto til de faste udgifter. Gå alle udgifter fra de seneste 12 måneder igennem og find gennemsnittet af alle udgifter og læg gennemsnittet heraf over på den separate konto. Ved at gøre dette har man penge på kontoen til at betale sine regninger, men det giver også en følelse af have ro i økonomien. Ligeledes kan det være en god ide at oprette separate konti til julegaver, fødselsdag og ferie, hvor man lægger lidt til side hver måned.

Overvej hvilke ting du faktisk bruger i hverdagen som f.eks. medlemskab til et fitnesscenter og indkøb af tv-pakker. Mange mennesker melder sig ind omkring d. 1. januar med gode intentioner om at dyrke mere motion i det nye år, men giver op efter kort tid uden at melde abonnementet fra.
Før man tilmelder sig skal man virkelig overveje om man faktisk har tænkt sig at bruge medlemskabet resten af året. Godt nok har både krop og sind brug for motion, men hvis man ikke kommer til at bruge det, kan man lige så godt spare sig selv den dårlige samvittighed og et månedligt medlemskab på 300 kr., som bliver til 3600 kr. på et år. Ligeledes køber mange mennesker en stor tv-pakke med forventningen om at skulle se en masse spændende tv-programmer, men også her må man spørge sig selv, hor meget man reelt har brug for og kommer til at bruge.

Men ovenstående i mind kan det være en ide at udsætte sin økonomi for en rigtig “Hell week”, dvs. en uge hvor man absolut intet under sig selv. Lad der gå sport i at spare, dvs. spis meget billige måltider, bag dit brød selv, spis ingen slik, drik ingen alkohol og gå på arbejde. Ugen efter kan man vende tilbage til det normale liv, og her vil mange bemærke den store forskel og se, hvor mange penge man faktisk bruger på unødvendige ting. Det er også en mulighed at indføre en enkelt dag om ugen, hvor man slet ikke bruger penge på noget som helst, men blot lever af det man har.

De penge man kan spare på ovenstående kan sættes ind på kontoen som en buffer. Har du f.eks. overvejet hvad der skal gøres, hvis der kommer en kæmperegning fra mekanikeren eller der skal gøres andre store indkøb eller andre uforudsete udgifter? Det anbefales altid at have lidt ekstra penge til svære tider, men der er intet bestemt påkrævet beløb. Men hvis man hver måned kan ligge et par tusind til side, bliver opsparingen hurtig stor. Hvis man ikke helt kan lade ære med at røre sin opsparing, kan man evt. lade den stå i en anden bank, så man ikke bliver fristet til at overføre penge herfra til sin lønkonto.

Selvfølgelig betyder ovenstående ikke, at du nu skal skære alle de små glæder i livet væk. Men ved at blive bevidst om, hvor mange penge man rent faktisk bruger og få øje på alternativer giver måske inspiration til at skære lidt ned på udgifterne. Vi lever i dag i en materialiseret samfund, hvor vi hele tiden sammenligner os med andre, og her vil man altid kunne finde nogen i sin omgangskreds der er økonomisk bedre stillet end en selv, så det er en dårlig ide. Amerikanerne bruger udtrykket “Keeping up with the Joneses” for at beskrive, hvordan man altid sammenligner sig med naboen. Det kan godt være at han har det største hus, den flotteste bil og flere materielle ting, men det betyder ikke nødvendigvis, at han har god økonomi.

Du kan evt. anskaffe dig en app på telefonen, hvor du kan notere alle de små ekstraudgifter ned, eller evt. afsæt et fast beløb til forkælelse og prioriter hvad du virkelig har lyst til. Bare at være bevidst om, hvad der bruges på de enkelte poster, gør at man automatisk skærer lidt ned.

En anden måde at styre forbruget på er at afsætte en opsparing til sig selv. Når pengene går ind lønningsdag, skal der betales regninger, men her kan det faktisk også betale sig at beslutte, hvor meget der skal spares op efter hver måned. Dette giver også et rådighedsbeløb til forkælelse, men uanset hvilken metode du vælger er der afsat et fast beløb hver måned i stedet for bare spontant at bruge penge til forkælelse gennem måneden. Dette beløb kan evt. hæves hver uge og ligges i kuverter, så man præcist ved, hvor meget man allerede har brugt.