Skab en god skilsmisse-økonomi

I Danmark ender over halvdelen af alle ægteskaber med skilsmisse. Ud over at miste sin familiemæssige base og stabilitet kan man også risikere store økonomiske problemer, hvis man ikke har sat sig ind i sine rettigheder. En skilsmisse er aldrig lykkelig, men vi vil nu hjælpe dig med at sikre, at den ikke ender med at ruinere dig økonomisk. Den bedste planlægning til at komme økonomisk gennem en skilsmisse er at forberede sig før man bliver gift.

Der kan være mange grunde til at et parforhold går i opløsning: Utroskab, man er efter et stykke tid vokset fra hinanden, kommunikationen er brudt sammen, man har fundet en anden eller en helt anden grund. Fælles for alle er at et brud fører ændringer med sig. I en sådan situation er økonomi nok det sidste man har lyst til at bekymre sig om, men det er nødvendigt. Yderste økonomiske konsekvenser ved en skilsmisse kan være bundløs gæld pga. tvangsauktion og låneoptagelse, hvis man ikke kan få enderne til at mødes i den nye situation efter skilsmissen. Som enlig vil man opleve at mange af sine udgifter fordobles, dvs. man skal selv betale husleje, internet og andre løbende udgifter. Dertil kommer at situationen er meget afhængig af, hvilken situation man står i efter skilsmissen.

En skilsmisse kan være en hård ting især hvis man har børn

Grundlæggende skelner man mellem gifte og ugifte par. For papirløse par tager hver part blot sine ting og forlader forholdet ved et brud, mens det ofte er mere kompliceret med gifte par. Medmindre andet er aftalt specifikt har ægtepar som udgangspunkt fællesøkonomi, dvs. den fælles formue, bil og andre ejendele skal deles ligeligt. Hver ægtefælle skal opgøre sine aktiver og trække eventuel gæld fra, og dette beløb er bodelingen. Er begge parters bodeling positiv, skal formuen deles ligeligt. Undtagelse er dog i tilfælde af ægtepagt, hvor den særejede formue først skal fratrækkes, og derefter kan man endeligt gøre bodelingen op. Har den ene en større formue og ønsker som følge heraf særeje, kan man oprette en ægtepagt før man bliver gift.

Hvis boligen f.eks. er ejet af den ene part, vil begge parter få halvdelen, medmindre andet er skriftligt aftalt. Det samme gælder for værdier som smykker, aktier, biler og lignende værdigenstande. Man skal også aftale, om der skal betales ægtefællebidrag og hvis ja, hvor længe.

Ejer man en bolig, er der flere muligheder, hvis der sker et brud. Hvis den sælges til tredjepart, skal gæld eller overskud deles ligeligt, og hvis den ene part vælger at blive i boligen, kan vedkommende købe den anden ud.  Hermed overtages hele gælden af den der vælger at blive i huset, men dette skal dog godkendes af banken, og det kan være meget svært da husholdningens indkomst så kun er 1 persons indtægt. Hvis den ene part har gæld før ægteskabets indgåelse, hæfter vedkommende alene for den. Hvis man ikke kan få boligen solgt, skal begge betale til den er solgt, og det kan i yderste konsekvens ende i en tvangsauktion og dermed et meget stort økonomisk tab.

Pension skal ikke deles ved skilsmisse, ligesom man normalt kan beholde sin kapital- og ratepension for sig selv. Det deles kun hvis skifteretten vurderer den som værende særlig høj. I sådanne tilfælde har den ene ægtefælle typisk gået hjemme og støttet ægtefællen i sin karriere og har derfor ikke selv kunne spare op til pension.

Efter en skilsmisse mister man rettigheden til arve som nærmeste pårørende, men ønsker man at efterlade noget til sin tidligere partner, kan man oprette et testamente.

Læs også her mere om reglerne for børnepenge og børnebidrag.

Dertil kommer om man har børn sammen. Her er vilkårene ens for gifte og ugifte par. Her skal man først og fremmest beslutte, hvordan man skal dele børnene, dvs. om man skal have en 7/7, 9/5 ordning eller noget helt andet og hvem der skal være bopælsforælderen. Bopælsforælderen modtager børnepenge fra staten, og dertil vil den forælder der har barnet mest, som regel moderen, modtage børnebidrag fra den anden forælder, og dette fortsætter til barnet er myndigt. Man kan dog sagtens ændre aftalerne, hvis delingen ændrer sig.

Har man lån efter skilsmissen, kan det være en god ide at tage en snak med banken om at omlægge det for at spare penge. Dertil kan de hjælpe med at lave et nyt realistisk budget, da man som skrevet nu alene skal klare alle daglige udgifter. 

Som ovenstående har vist skal man faktisk allerede forberede sig økonomisk på at blive skilt, før man siger ja til sin partner. Ellers kan det hurtigt give en masse usikkerheder og problemer og en deraf følgende grim og ubehagelig skilsmisse med store økonomiske konsekvenser. Naturligvis er skilsmisse meget andet end jura og økonomi, men man står langt bedre ved at sætte sig ind i reglerne.

Se alle artikler om lån →