Sådan sikrer du på nettet

I den digitale tidsalder er betaling blevet revolutioneret. Hvor man før i tiden kun kunne betale med sedler og mønter, foregår næsten al betaling i dag online med kort. Med andre ord har man med sit kreditkort altid penge ved hånden, og det har aldrig været nemmere at klare sine pengesager som nu.

Denne digitalisering er det desværre også blevet nemmere at stjæle penge, så der er al mulig grund til at være forsigtig og se sig for før man indtaster sine oplysninger. Vi giver dig nu den ultimative guide til at beskytte dig selv og dit kreditkort mod digitale trusler og svindlere.

Kreditkortsvindel i Europa er et mindre problem

Selvom andelen af kreditkortsvindel i Europa er lille i forhold til andre lande ude i verden, er det stadig et problem, der gør internethandel og andre online aktiviteter usikkert at agere i. Mange indkøb og mange dagligdagsrutiner finder sted på nettet, så man skal helst føle sig sikkert ved at færdes der og indtaste sine personlige oplysninger. Svindlerne bliver bedre og bedre til at styre uden om kortudstedernes og myndighedernes sikkerhedsbarrierer. Inden for de seneste 5 år har 33% af verdens forbrugere med kreditkort oplevet misbrug heraf minimum 1 gang på trods af sikkerhed i PIN-kode og chipkort. Så hvordan undgår man at falde i den digitale fælde?

Kortsvindel er mange ting, men fælles for alle former er, at der sker uautoriseret brug af eller handlinger på ens debit- eller kreditkort. Som allerede nævnt er der mange ting at være opmærksom på, så vi har inddelt de forskellige anbefalinger efter sammenhængen og brug af kortet, dog med visse overlap. Grundlæggende skal man se sig for og ikke tro på alt, hvad man hører og modtager af emails.

Generelle tips og anbefalinger:

Ligesom med alle andre af ens personlige oplysninger anbefales det at holde dem tæt til kroppen. Jo flere oplysninger en dankortsvindler har om en, jo nemmere vil det være at misbruge ens kort. Man bør derfor holde alle kortdetaljer for sig selv og aldrig opbevare en kode sammen med kortet, f.eks. på en lille lap papir klistret fast på kortet eller afsløre dem for andre. Hvis en tegnebog bliver stjålet, er det en åben ladeport til at misbruge kortet.

Svindlerne går dog ikke altid efter selve kortet. For de mere udspekulerede svindlere er det lige så værdifuldt at få fat i papirer og breve med personlige oplysninger som CPR-nummer og kontooplysninger. I den digitale tidsalder får man sine breve med bankudskrifter og andet i e-boksen, men papirer med personline oplysninger bør uanset hvad altid makuleres før de smides ud, så de ikke kan falde i de forkerte hænder.

Brevsvindel

Et kreditkort skal skiftes ud med et par års mellemrum. Hvis man er uheldig, kan det nye kort blive stjålet i posten, så hvis leveringstiden forekommer meget lang, bør man reagere. Her kan man komme på forkant med eventuelle problemer ved at kontakte banken og høre leveringstiden på det bestilte kort. Endelig skal man altid reagere, hvis brevet viser tegn på at have været åbnet før.

Med brevsvindel findes også den klassiske svindelhistorie med Prinsen fra Dubai. Man modtager et brev om at en pris i et fremmed land vil overføre millioner af dollars til ens konto, hvis bare man giver dem sine kontooplysninger. Dette er naturligvis ren svindel, og sådanne henvendelser, uanset om de er fremkommet pr. mail og brev, bør altid slettes og smides ud med det samme.

Face-to-face

Man bruger sin kreditkort i mange situationer i hverdagen, der kan virke helt uskyldige, f.eks. på restaurant hvor man blot rækker tjeneren sit kreditkort for at betale. Men hvis en fremmed person får fat i ens kortnummer, der jo hurtigt kan affotograferes med en mobiltelefon, kan kortet misbruges. Derfor bør man altid holde øje med omgivelserne når man bruger kortet. Her kan man følge med tjeneren eller bede vedkommende afregne ved bordet i stedet for at lade ham være alene med kortet. Ligeledes bør man altid dække for sin kode når man hæver penge eller betaler i butikken.

Telefonisk

Man modtager telefonopkald hvor en svindler udgiver sig for at være fra en offentlig myndighed som Skat, politiet eller kommunen for at refundere penge eller fra en forening med henblik på at få støtte. Mange velgørende foreninger vil ringe ud med kendt nummer, mens hvis man er det mindste i tvivl, bør man tjekke ægtheden ved at google nummeret. Uanset ægtheden bør man aldrig oplyse sin pin-kode over telefonen, og en offentlig myndighed vil aldrig ringe og bede om oplysninger. De har alle oplysninger gemt i et system, så de kan overføre penge tilbage uden at kontakte dig.

Er man i tvivl om en person virkelig ringer fra en velgørende forening, kan man altid bede dem ringe tilbage senere. Hvis personen er ægte nok, vil vedkommende altid være indstillet på at ringe tilbage senere, mens en svindler meget hurtigt vil bakke ud af frygt for at blive afsløret.

Man kan dog trygt oplyse en velgørende forening sit registrerings- og kontonummer. Disse kan kun bruges til at indsætte penge, men ikke hæve medmindre man har den 3-cifrede sikkerhedskode bag kortet.

Er det sikkert, at bruge et Dankort i en automat ?

I dag foregår langt de fleste betalinger som beskrevet med kort, men der er stadig mange der synes det er rart med lidt kontanter som så skal hæves i bankens automater. Her kan der også lure adskillige fælder, hvor de mest udbredte er CARD TRAPPING, DISTRACTION THEFT og CARD SKIMMING. Ved CARD TRAPPING sluger et påsat apparat ens kort så snart det er indsat og koden indtastet, mens et apparat påsættes for at aflure den magnetiske stribe og kortets kode når det indtastes. Endelig kan en person via DISTRACTION THEFT distrahere en bankkunde mens en anden stjæler kortet.

I disse tilfælde gælder det om at være på vagt og se efter mistænkelige tegn ved hæveautomater som påsatte små ting og kameraer. Det er normal god etik at holde en afstand til andre i hæve- eller bankkøen, så hvis man føler sig overvåget under transaktionen, bør man afbryde den og finde en anden automat og dermed undgå DISTRACTION THEFT.

Selvom man skal være opmærksom på dette, bør man holde sin opmærksomhed på selve automaten og ikke lade sig distrahere af andre elementer. Hvis en fremmed tilbyder sin hjælp eller kommer hen for at snakke, bør man også straks afbryde transaktionen og kontakte sin bank. Ligeledes bør man altid kontakte banken med det samme, hvis automaten har slugt ens kort eller man har mistanke om at noget er blevet afluret.

ID-tyveri

Identitetstyveri sker når en fremmed person med henblik på at oprette konti eller bruge informationer bruger en andens oplysninger. Et tegn på identitetstyveri kan være hvis der sker hævninger på ens konto eller kort som man ikke kender noget til. Derfor kan det være en god ide at tjekke sin saldo regelmæssigt. Finder man uregelmæssigheder, skal man straks kontakte sin bank for at få hjælp, og i langt de fleste tilfælde kan man få det stjålne beløb tilbage.

I forlængelse heraf kan man med fordel gennemgå sine betalingsaftaler og overførsler heraf et par gange om året for at se efter ukendte uregelmæssigheder. Endelig bør man makulere alle dokumenter med fortrolige oplysninger på, da disse også kan bruges af svindlere. I dag modtager man dog næsten alle sådanne dokumenter online, så det er ikke den største sikkerhedsrisiko, men blot ét dokument i de forkerte hænder kan være fatalt.

Hvordan sikrer du din netbank ?

Her drejer det sig især om begreberne PHISING, MALWARE og SMISHING. Ved PHISING modtager man mails med anmodning om at bekræfte eller opdatere en adgangskode via et eksternt link, mens MALWARE er tyveri af ens personline oplysninger via hjemmesider, apps og mails. Endelig er der SMISHING hvor man via en SMS bliver bedt om at indgive kontaktinformationer.

Man bør generelt være på vagt over for de mails man modtager fra adresser man ikke kender. Ægtheden kan dobbelttjekkes ved at holde musen hen over modtagne links, der altid bør gå direkte til banken. Hvis ikke, er der tale om svindel, men vil man være helt sikker, kan man altid ringe til banken for at få bekræftet ægtheden.

Online shopping med Dankort

Endelig bør man se sig for før man indtaster sine dankort-oplysninger online. Det er her at langt størstedelen af svindel med kreditkort begås. Til denne type svindel behøves hverken selve kortet eller PIN-koden.

Langt de fleste webshops og online-butikker er gode og seriøse foretagender, men der findes desværre også enkelte svindelforetagender der kun er ude efter at stjæle penge. Her begynder sikkerhedsproceduren allerede før man bestiller. En seriøs webshop vil altid have det internationalt anerkendte e-mærke der beviser dens ægthed.

Hvis ikke, bør man aldrig handle der. Ligeledes bør den også være sikret, så URL´en skifter fra http til https når man kommer til betalingen. Enkelte svindelforetagender har web-adresser der ligner store kendte indkøbssites med kun en enkelt forskel i stavemåden.

Man bør heller aldrig foretage indkøb på andre internetforbindelser end sin egen, da cafeer, offentlige forbindelser og lignende kan udgøre en fare for at blive afluret. Man bør altså foretage alle online-indkøb hjemmefra på en sikret enhed og altid huske at logge ud når man er færdig. Før man vælger bestemte apps, kan man med fordel læse andres vurderinger for at finde den bedste og mest sikre. Bliver en bærbar computer eller tablet med en bank-app stjålet, bør man straks kontakte sin bank. Endelig skal man sørge for at have opdateret sikkerhedssoftware og Antivirus installeret på alle enheder.

Når det kommer til selve betalingen, giver det nye 3D betaling en stor sikkerhed. Her er kreditkortet bundet op på ens mobiltelefon via Nem-ID, så man modtager en SMS når man er i gang med online-handel. Så selvom om ens kort bliver stjålet, skal et køb med onlinehandel stadig verificeres med den tilsendte SMS-kode. Konkluderende kan det siges at selvom svindlere har mulighed for at frarøve og stjæle ens oplysninger, har man også mange muligheder for at beskytte sig ved at følge ovenstående råd og tænke sig om før man udleverer sine oplysninger eller lader dem ligge frit tilgængeligt.

Pas på når du taler i telefon med det offentlige eller banken

En offentlig myndighed eller banken vil aldrig bede dig indgive oplysninger på telefonen, da de har adgang til dem via deres særlige netværk. Ligeledes bør man reagere med mistro, hvis man modtager info om en stor gevinst fra et lotteri som man ikke mindes at have deltaget i. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det svindel, og man bør reagere ved ikke at svare og slette alle tilhørende beskeder.

Se alle artikler om lån →