Sådan starter du egen virksomhed

At starte egen virksomhed er en drøm for mange. At skabe noget selv fra bunden, se hvordan det udvikler sig og være sin egen chef er for mange en drøm. Ligeledes kan det være en indbringende ide, men der er også mange regler at holde styr på samt mange overvejelser. Hvilken ejertype skal virksomheden have, skal man klare de administrative opgaver selv, eller skal man hyre hjælpe udefra? Er man indstillet på at bruge mange timer på at få startet noget nyt op og hvordan får man det til at lykkedes bedst muligt? Vi giver dig nu den ultimative guide til at starte egen virksomhed, uanset om det skal være et lille enkeltmandsfirma eller et stort multinationalt selskab. Vi vil beskrive de generelle vilkår for livet som selvstændig samt fordele og ulemper ved de enkelte typer af virksomheder.

Hvordan ens virksomhed skal være kan man planlægge og strukturere ud fra nedenstående trin:

Grundlæggende skelner man mellem en hobby- og fuldtidsvirksomhed. Forventes omsætningen at blive minimum 50.000 kr. over 12 måneder, anses det som en fuldtidsvirksomhed og skal CVR-registreres. Ellers er det en hobby-virksomhed, der ikke nødvendigvis skal CVR-registreres, men man kan alligevel godt gøre det, da det giver en række fordele. Man kan dog altid starte uden, men senere tilføje et CVR-nummer i takt med at virksomheden vokser.

Man kan umiddelbart tænke at 50.000 kr. er voldsomt mange penge for en ny virksomhed, men det er over 12 måneder, dvs. tjener virksomheden over 4167 kr. om måneden, skal den CVR-registreres. Man kan dog gøre det når man fornemmer at udviklingen går i den retning. Når virksomheden har fået denne registrering, skal der til gengæld laves momsregnskab. Dertil kommer at der ved et CVR-nummer følger en lang række fordele:

  • Man kan fratrække moms fra indkøb såsom kontorartikler, computere mm.
  • Et CVR-nummer får virksomheden til at se mere seriøs ud.
  • Man kan få en aftale med NETS og dermed modtage dankort.

Næste skridt er at lave en fornuftig og udførlig forretningsplan, der fungerer som den røde tråd for virksomhedens mål og visioner. Den kan dog tilrettes med tiden, men man bør have en produktportfolio over de produkter/serviceydelser man vil tilbyde, hvad de skal koste og hvordan man vil positionere sig i forhold til konkurrenterne på dette tidspunkt. Her skal man især overveje, hvem ens potentielle kundekreds er og hvordan man vil differentiere sig i forhold til konkurrenter. Man kan med fordel sætte sig i kundens sted og vurdere, hvad der er behov for. Potentielle kunder kan findes på flere måder, afhængigt af den udbudte service. Det kan være ud fra geografi eller konkrete markeder. Ud fra dette kan man findes kunder gennem platforme som LinkedIn. Man kan enten ansætte en til at skabe markedsføring via de valgte kanaler for at fange potentielle kunders opmærksomhed.

Næste trin i forretningsplanen er budgettering, både privatøkonomisk, opstartskapital, driftsbudget og likviditetsbudget. Afhængigt af hvilken type virksomhed det skal være, er der etableringsomkostninger. Før man starter virksomheden, skal man have lavet en oversigt så man kan indkøbe de nødvendige ting.

Kontoret hos en mindre virksomhed
Der findes mange forskellige størrelser virksomheder i Danmark.

Næste skridt er at beslutte hvilken virksomhedsform man skal have, og det afhænger meget af den indskudte kapital, hæftelse og antal ansatte. Nedenfor ses en oversigt over de forskellige virksomhedsformer, hvad der dertil hører af krav og hvilke fordele og ulemper de har:

Enkeltmandsvirksomhed

  • Virksomheden er personligt ejet af 1 person, der også repræsenterer virksomheden
  • Der kan ansættes folk til at stå for den daglige drift, og der er ingen lovkrav til startkapital eller ledelse.
  • Af fordele kan nævnes at dette er langt den enkleste virksomhedsform. Ejeren bestemmer det hele, og der skal ikke offentliggøres regnskaber. Men ejer hæfter til gengæld også personligt for virksomheden, dvs. hvis virksomheden får gæld, kan kreditorer gøre krav på ejerens personlige ejendele som bil, hus og lignende.
  • Tip: Er man bekymret over at skulle hæfte personligt, kan man overveje et iværksætterselskab. Denne kan så senere omdannes til et anparts- eller aktieselskab, hvis indtjeningen stiger. Dertil kommer at der ofte er meget lave omkostninger ved at være digital iværksætter.

Personligt ejet mindre virksomhed

  • Ligesom med enkeltmandsvirksomheder har denne type virksomhed kun 1 ejer, der også repræsenterer virksomheden, men modsat ovenstående er der ingen medarbejdere.
  • Af fordele kan nævnes, at der er ingen økonomiske mindstekrav for at starte virksomheden, og regnskaber skal ikke offentliggøres. Af ulemper kan nævnes at ejer ligesom ved ovenstående hæfter personligt for virksomhedens gæld. Dertil skal omsætningen være under 50.000 kr. årligt, og der skal stadig betales skat af overskuddet.
  • Tip: Man bør derfor kun anvende denne virksomhedsform, hvis det drejer sig om en hobbyvirksomhed med en begrænset indtægt såsom freelancearbejde.

Interessentselskab

  • Ved denne type virksomhed er der 2 ejere, der tilsammen repræsenterer virksomheden. De har så også fælles og solidarisk hæfte.
  • Af fordele kan nævnes at der heller ikke ved denne type er økonomiske mindstekrav for at starte op. De 2 ejere deler ansvar, arbejdsfordeling og risici. Det hele er bundet op på ejerne, men det kan også være en ulempe, for forlader den ene foretagende, står den anden tilbage med det hele og hæfter også for det hele.
  • Tip: Man kan vælge denne virksomhedstype, hvis begge ejere har et kapitalselskab og begge er villige til at betale moms og afgifter. Man bør indgå en interessentskabskontrakt, så begge parters ansvar og pligter er fast defineret. Er man bekymret over at skulle hæfte for at skulle hæfte, kan man i stedet overveje en anden type virksomhed som anpartsselskab, aktieselskab eller iværksætterselskab.  Denne type virksomhed er principielt det samme som en enkeltmandsvirksomhed, blot med 2 ejere.

Iværksætterselskab

  • Ved denne type virksomhed skal selskabskapital være mindst 1 krone, og der skal minimum være 1 ejer. Virksomheden repræsenteres af direktionen.
  • Af fordele kan nævnes det meget lille økonomiske krav, der også er begrænset til indskudskapitalen. Eventuelle kreditorer vil derfor ikke kunne røre ens bil, hus og lignende. Det kan dog være svært at registrere denne form for virksomhed, og der skal udfyldes en række dokumenter, og der skal indsendes et årligt regnskab der også skal offentliggøres. Det lave indskud opvejes også til dels af at man årligt skal henlægges minimum 25% af overskud i reserve, indtil selskabskapitalen udgør minimum 50.000 kr.
  • Råd: Denne virksomhed er et billigere alternativ til anpartsselskabet. Er der 2 eller flere ejere, anbefales denne type.

Anpartsselskab

  • Denne type virksomhed kræver en indskudskapital på minimum 50.000 kr. Direktionen repræsenterer virksomheden, og der er mindst 1 ejer.
  • Af fordele kan nævnes at hæfte er begrænset til det indskudte kapital, så man skal ikke bekymre sig om at miste hverken bil eller hus. Af ulemper kan nævnes at der er en række krav til regnskabsførelse, og eventuelle selskabstab kan ikke trækkes fra ens personlige selvangivelse.
  • Tip: For at få denne type virksomhed til at køre bedst mulig skal man have en god direktion. Der skal også udarbejdes en række dokumenter såsom stiftelsesdokument af en advokat.

Aktieselskab

  • Der skal skydes minimum 500.000 kr. i et anpartsselskab. Der er minimum 1 ejer, og direktionen repræsenterer virksomheden.
  • Hæftelsen er begrænset til den indskudte kapital. Det store indskud giver en større troværdighed og et ofte mere solidt selskab. Det er hverken praktisk eller juridisk let at stifte et sådant selskab, da der skal skydes mange penge i projektet og er mange juridiske formalia der skal være på plads.
  • Tip: Der skal udarbejdes en masse dokumenter, så det er vigtigt at få en advokat på.

Når ovenstående er besluttet, kan man begynde på den mere konkrete udformning af virksomheden. Man skal bl.a. beslutte navn, logo og domæne samt sørge for at det hele skaber en kohærent virksomhedsidentitet. Den skal udmønstre sig i en virksomhedshjemmeside der afspejler disse værdier og passer til branchen. Hvis man kan lave den selv, kan den sagtens laves selv via en side som WordPress, eller man kan få en anden til at lave den.

Derefter skal virksomheden placeres rent fysisk. Her skal man bl.a. overveje de bedste logistiske løsninger i forhold til virksomhedens størrelse og egne muligheder. Ejer man egen bolig, kan man sagtens køre et kontor derfra, mens det ikke typisk ikke er tilladt fra en lejebolig.

Konkluderende kan siges, at en egen virksomhed betyder at være selvstændig, og der er en række risici forbundet hermed. Man skal kunne skyde en sum penge i projektet, og man kan ikke vide, hvordan det vil gå, og man vil efter virksomhedens start ofte opleve at der går noget tid, før det er en overskudsforretning. Man skal ikke bare have styr på forretningsplan og virksomhedsbudget, men også medindberegne egne løbende udgifter. Man anbefales derfor at regne baglæns før man starter virksomhed, dvs. udregne alle sine faste udgifter samt et nødvendigt rådighedsbeløb. Dette beløb skal udgøre minimumsoverskuddet som firmaet skal præstere for at det kan blive en overskudsforretning på sigt.

Overskuddet er naturligvis afhængigt af hvilken virksomhedstype man vælger. Man kan naturligvis omlægge sine lån for at mindske udgifterne, men virksomheden burde efter et stykke tid kunne præstere overskud.

Selvom man tilbyder et unikt produkt og ikke er i tvivl om at det bliver en succes, skal man altid have en plan B klar. Sammen med en revisor skal man ligge en realistisk plan og budget og løbende holde øje med indtjeningen.

Nedenstående er 5 grundregler man altid bør følge når man har egen virksomhed:

  1. Udregn altid privatøkonomien baglæns – er man villig til at acceptere de ændringer en egen virksomhed vil medføre?
  2. Læg ud med at lave en realistisk forretningsplan og et fornuftigt budget. Hvor stor er den potentielle pengestrøm og lånemuligheder og hvad er virksomhedens formål og visioner?
  3. Hav styr på egen pension og især forsikringer før man starter virksomheden, så der et sikkerhedsnet.
  4. Udnyt mulighederne gennem eksisterende netværk
  5. Hav altid en Plan B i hånden i tilfælde af at virksomheden ikke går som planlagt.
Konkurs kan være en kedelig udvej
Hvis en virksomhed ikke kan betale sine leverandører kan udvejen være en konkurs.

For at kunne drive egen virksomhed succesfuldt skal man først og fremmest have sat sig ind i, hvad det kræver og at det udgør en økonomisk risiko. Der tilbydes flere former for hjælp og kurser til at starte egen virksomhed, så der er masser af hjælp at hente. Hvis man blot ønsker en hobbyvirksomhed der kun kræver et par timers arbejde om ugen, vil det fint kunne klares ved siden af et fuldtidsjob, mens en fuldtidsvirksomhed både vil kræve mere, både i opstarten og med de løbende opgaver.

Se alle artikler om lån →