Sådan skaber du god økonomi

Økonomi er en vigtig faktor i hverdagen. Man går på arbejde for at tjene penge og tjene til livets ophold, og man indretter sig meget inden for sine økonomiske rammer. Man kan ikke få alt, hvad man ønsker sig, hvis man ønsker en god og sund økonomi. Men hvordan skaber man egentlig en god økonomi? Vi giver dig nu den ultimative guide til en privat powerøkonomi.

Ordet “Økonomi” stammer fra græsk og betyder “Styring af husholdning”, dvs. anvendelsen af knappe ressourcer til at opfylde bestemte behov. I husholdningsøkonomi handler det altså om at kunne leve for den indtjening man har, dvs. der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Næsten alle mennesker oplever økonomiske frustrationer engang imellem, hvor nogle lider af konstante lommesmerter og andre blot må spænde livremmen lidt ind engang imellem og købe lidt mindre luksus. For at skabe god økonomi skal indtægten være mindst lige så stor som udgifterne og gerne også mindre for at skabe plads i budgettet og måske endda have lidt til opsparingskontoen, så der er plads til uforudsete udgifter. Hvis det ikke lykkedes at skabe balance, vil man være nødt til at optage lån til de daglige udgifter, hvilket ikke giver en sund økonomi.

Første skridt på vejen mod en sund økonomi er at få skabt et overblik. Hvad har man af indtjening, og hvad har man af udgifter. Især faste månedlige udgifter som husleje kan være tunge poster i budgettet, som man kan spare på. At skabe sig et overblik over hvad man reelt bruger på de forskellige poster, kan gøre det nemmere at spare og slanke budgettet de rigtige steder. Her kan en professionel økonomisk rådgiver hjælpe med at tilrettelægge og strukturere et realistisk budget og dermed skabe rammerne for en sund og stærk økonomi. I denne sammenhæng kan man sammen gennemgå nedenstående økonomiske variabler:

  1. Bolig

Hvis man bor til leje, har man månedlig husleje samt løbende udgifter til vand, varme og el. Ejer man boligen, har man ejerudgifter og løbende omkostninger til vedligeholdelse. Uanset hvilken boligform man har, vil dette ofte være en stor post i budgettet. En god tommelfingerregel er at den samlede boligpost maksimalt må fylde 1/3 af det samlede budget. Hvis man kan finde en billigere bolig, er det naturligvis en god mulighed for at spare penge. Har man f.eks. en lejlighed hvor man ikke nødvendigvis behøver alle rum, kan man overveje at flytte til noget mindre eller eventuelt leje et værelse ud. En anden mulighed er at leje boligen ud i ferieperioder. Dertil kan man prøve at skære ned på sit forbrug af el, vand og varme eller tænke i langsigtede løsninger som f.eks. sparepærer og at slukke helt for apparater når man ikke bruger dem.

Man kan også være så heldig at være berettiget til at modtage boligstøtte fra det offentlige. Det er primært baseret på ens indkomst, og man kan ansøge om ydelsen på Borger.dk.

  • Mad

Ligesom husleje er mad typisk en udgift der vil kunne spares på. At købe fastfood er en dyr løsning, så svaret på at spare penge på madbudgettet kan være at lave madplaner og strukturere sine indkøb bedre. I stedet for at handle lidt ind hver dag kan man med fordel nøjes med 1-2 indkøb om ugen, da man med daglige indkøb er mere forfalden til at ligge ekstra ting i indkøbskurven.

Når man så handler, skal man have skrevet en indkøbsseddel og ikke bare gå rundt i supermarkedet, da man altid vil blive fristet af alt muligt. Man kan med fordel købe store portioner kød, som man så kan tilberede, spise halvdelen og så fryse noget ned til en anden gang. Hvis man har et stramt budget, bør man satse på gode råvarer som hakket oksekød, æg, kylling og lignende der kan bruges i forskellige retter.

Ligeledes kan man med fordel gennemgå forskellige tilbudsaviser online og koordinere næste uges madplan efter gode tilbud. Ligeledes kan man skåne både egen pengepung og miljøet ved ikke at købe en bærepose hver gang. I stedet kan man genbruge gamle poser eller købe en indkøbstaske.

  • Faste udgifter

Faste udgifter er løbende dagligdagsudgifter der ikke inkluderer mad. Også her er der mange penge at spare, hvis man blot er villig til at kigge sine vaner lidt igennem og lave små ændringer i hverdagen. Vi vil nu gennemgå de forskellige poster:

  • TV-pakke: Det er meget nemt at købe den store TV-pakke og planlægge at skulle se en masse spændende TV, men mange oplever at man ikke har tid til det eller faktisk slet ikke gider på sigt. Man vil derfor ofte sagtens kunne nøjes med en lille TV-pakke.
  • Mobiltelefon og internet: Der kommer konstant nye teleselskaber og abonnementsmuligheder til, så det er vigtigt løbende at tjekke om man har den rigtige løsning.
  • Medlemskaber: Ligesom ovenstående TV-pakke melder mange sig ind i et fitnesscenter med intentionen om at dyrke en masse motion og begynde en sundere livsstil. Men når den første tid er overstået og hverdagen virkelig har meldt sig, opgiver mange, men får ikke meldt sig ud. Sådan er det med mange klubmedlemskaber, så man kan få strammet meget op økonomisk ved at gennemgå sine medlemskaber og virkelig undersøge, hvilke man bruger og behøver.
  • Streamingtjenester: Der kommer konstant nye streamingtjenester til, og de koster ikke alverden, men har man mange, kan det hurtigt blive dyrt. Derfor kan man med fordel vælge nogle enkelte.
  • Forsikringer: Man kan med fordel samle alle sine forsikringer et sted, da det kan give en billigere pris.
     
  • Transport: Medmindre man har hele sit liv i gåafstand fra sit hjem, har man brug for transport for at komme på arbejde, til fritidsaktiviteter og meget andet. En bil giver en høj grad af frihed, men er også dyr i drift med en udgift på flere tusinde kroner om måneden i form af benzin, værkstedsregninger og lignende.

Hvis økonomien er presset, kan det være et godt sted at mindske sine udgifter og i stedet bruge offentlig transport eller cykle. Kan man ikke få sin hverdag til at fungere uden bilen, kan man i stedet forsøge at spare. Det kan man gøre ved at køre lidt mindre, f.eks. kun når det er ture på over 10 km., at indhente flere tilbud på reparationer hos værksteder, at vaske den med håndkraft i stedet for i en vaskehal.

En anden måde er at få lidt indtjening på sin kørsel. Hvis man bor i nærheden af flere kolleger, kan man aftale at samkøre og dermed kun have udgifter til 1 bil, hvor man så kan få et lille tilskud til benzinen.

  • Gæld

Hvis man har gæld, er det hensigtsmæssigt at få den ryddet af vejen så hurtigt som muligt, da man sparer renter og efter afviklingen vil få flere penge mellem hænderne. Hvis man har mange små-lån i form af kviklån, kan man med fordel samle dem i et banklån, hvor renten som regel er lavere. Er det ikke muligt, bør man altid få afviklet lånene med de højeste renter først.

  • Diverse

Diverse-posten dækker over alle ekstraudgifter til fornøjelser. Her vil man som regel kunne spare mange penge. Her ligger f.eks. alle impulskøb, der hver for sig ikke virker som den store udgift, men over et år bliver et par hundrede kroner om ugen hurtigt til mange penge. Det gælder både i forlængelse af madbudgettet og for al impulsshopping for tøj, sko og lignende.

Med diverseposten kan man som skrevet spare mange penge, hvis man er villig til at kigge på sine egentlige behov. Selvom noget tøj er på tilbud med et imponerende nedslag, skal man ikke købe det pga. rabatten, men fordi man mangler det. Man kan med fordel gøre sig overvejelser om, hvad man mangler før man tager på udsalgsmaraton og er klar til at svinge kreditkortet. Dertil kan man lade være med at medbringe kreditkortet på sådanne ture og kun medbringe et fast beløb.

Man kan også med fordel købe ind til senere. Til vinter- og sommerudsalg ønsker butikkerne at komme af med de resterende sæsonvarer, så man vil med fordel kunne købe vintertøj og –sko til næste vinter ved årets vinterudsalg og det samme med sommerudsalg.

Ligeledes kan ens gamle ting som tøj, elektronik og møbler vise sig at være en mindre formue værd. Hvis man ikke bruger det, er det bedre at få det solgt og få ryddet et par eventuelle lån væk eller blot spare pengene op. Ligeledes kan man overveje at købe nogle ting brugt, da man så vil kunne spare penge.

Læs også her hvordan du undgår at gå shopamok i unødvendige ting til udsalg.

Læs også her, hvordan du med små ændringer i hverdagen kan skabe en formue på årsbasis.

Se alle artikler om lån →