Sådan skaber du dig en god økonomisk tilværelse som pensionist

Økonomisk tilværelse som pensionist

En god tilværelse som pensionist kræver livslang planlægning, som faktisk begynder før man kommer ind på arbejdsmarkedet. Det starter med den uddannelse og dermed den løn, man forventer at få og ender med det liv og den livsstil man vælger som pensionist. Her giver vi et overblik over mulighederne som pensionist, samt hvordan de enkelte muligheder anvendes bedst. Først gennemgås de enkelte pensionsydelser samt de forskellige ekstraydelser. Derefter gennemgår vi hvilke opsparingsmetoder der er mest hensigtsmæssige i forhold til den enkelte situation som pensionist.

Pensionsopsparinger består af flere elementer af forskellige størrelser og vilkår. Afhængig af ens økonomiske situation kan pensionister få yderligere støtte.

Efterløn: Med efterløn er det muligt at forlade arbejdsmarkedet op til 5 år før folkepensionsalderen. Denne tilbagetrækningsydelse kan betales, hvis man betaler efterlønsbidrag og er medlem af en a-kasse.

Folkepension: Danske statsborgere med bopæl i Danmark kan få bevilliget folkepension, når de er fyldt 65 år. Udenlandske statsborgere har ret til fuld folkepension, når de har boet i landet i mindst 40 år. Hvis det er mindre end 40 år, nedsættes pensionen.

Førtidspension: Førtidspension tilkendes i dag indtil folkepension ved:

– Varig nedsat arbejdsevne
– En så varigt nedsat arbejdsevne at man ikke kan forsørge sig selv, heller ikke ved fleksjob
– Man har afprøvet og forsøgt alle muligheder for forbedring af af arbejdsevnen er afprøvet. Som udgangspunkt tilkendes denne ydelse ikke personer under 40 år. I stedet arrangeres individuelt arrangerede ressourceforløb.

Alle satser kan beregnes på borger.dk.
Dertil er det også muligt at få tilskud, som dog afhænger af ens øvrige økonomi. Vi vil gennemgå dem en for en:

Ældrecheck: Denne engangsydelse år gives til folkepensionister på over 65 år med ingen eller lille formue på maksimalt 86.000 kr. Dette beløb gælder pr. husstand, dvs. både for par og enlige. Hvis man opfylder ovenstående betingelser, vil beløbet automatisk blive overført til kontoen. Det er skattepligtigt og er tilpasset den øvrige husstandsindkomst.

Helbredstillæg: Der ydes et skattefrit helbredstillæg til udgifter til medicin og behandlinger, der dog kræver helbredskort hos Udbetaling Danmark. Denne type tillæg kan ligesom ældrecheck søges af pensionister med en formue på maksimalt 86.000 kr. og en tillægsprocent over 0. Dette dækker både egen og ægtefællens formue, herunder kontaktholdning, bankværdier og værdipapirer ved ansøgningstidspunktet. Det dækker delvist fysioterapi, tandlæge, høreapparat, fodterapi med henvisning, psykolog, kiropraktor samt tilskud til kroniske sygdomme.

Personligt tillæg: Dette ikke-skattepligtige tillæg søges til enkeltudgifter hos kommunen. Det kan være til briller, flytning og ydes kun til dårligt stillede pensionister. Her skal kommunen foretage vurderingen om man er værdig trængende, men formuegrænser går normalt ved 86.000 kr.

Boligydelse til pensionister: Denne støtteordning gives til alle typer af helårsbolig. Man skal selv søge hos Udbetaling Danmark, der hver måned overfører beløbet direkte til boligselskabet, der så trækker det fra huslejen.

Nedsat medielicens til pensionister: Folkepensionister med en personlig tillægsprocent på over 100 kan få nedsat deres medielicens.

Ejendomsskatter: Det kan være muligt, at indefryse sine ejendomsskatter som pensionist.

Derudover findes adskillige økonomiske tilskudsmuligheder, der uafhængigt af din økonomiske situation giver fordele. Det kan være billigere offentlig transport, fritidsaktiviteter og kulturtilbud mm. Se mere på din kommunes hjemmeside.

For at vælge den rigtige pensionsopsparing er det vigtigt at vide, hvor hver en opsparingskrone gør mest gavn og dermed kaster flest penge af sig. Normalt vil man vælge mellem pensionsordning, banken eller pensionsselskab, hvor man anbringer sine penge i en opsparingsrækkefølge. Her anbefales det at lade en rådgiver beregne denne individuelt for dig. Grundlæggende skelner man mellem, om der betales topskat af den sidste tjente krone eller ej, da der er stor forskel på disse udgangspunkter.

Der kan spares op til pension på forskellige måder. Hvilken metode der er den mest hensigtsmæssige afhænger meget af ønsker og hvordan den bedst optimeres til forhold til SKAT. I det følgende gennemgås de fire metoder samt deres fordele og ulemper.

Livspension: Der udbetales et månedligt beløb til man dør, og der kan indbetales så meget eller lidt man ønsker, og det udbetalte beløb beskattes som indkomstskat. En af de største fordele hermed er, at der er penge hele livet, uanset hvor længe man lever. Grundet de store muligheder for indbetaling giver det gode muligheder for at skabe en god basis for en økonomisk stabil alderdom. Omvendt er ulemperne bl.a. at den ikke kan konverteres til andre udbetalingsformer og man derfor er meget låst. Det er derfor heller ikke muligt at få alle pengene på en gang. Tillægsbeløb i efterløn og folkepension kan modregnes, og vælger man at hæve den før, giver det en afgift på 60 %.

Ratepension: Man modtager en fast månedlig udbetaling i 10-30 år, som sikrer stabilitet. Den er topskatfradragsværdi og indtil udbetalingen er den kreditorbeskyttet. En stor ulempe er dog at man ikke kan modtage det fulde beløb på en gang, men må modtage faste månedlige rater i 10-30 år. Hvis man lever længere, er der ingenting hertil.
Ligeledes er der som med livspension loft over indbetalingen, og der pålægges en afgift på 60 %, hvis man ønsker den udbetalt før pensionsalderen. Ligeledes kan den give modregninger i efterløn og folkepensionen.

Kapitalpension: Et engangsbeløb udbetales, men dette kan dog deles op i mindre portioner. Modsat ovenstående pensionsformer modregnes det ikke i folkepensionens tillægsbeløb. Det kan enten udbetales som engangsbeløb eller i små portioner, men det er ligeledes også nemmere at bruge pengene hurtigere, når man får et stort engangsbeløb. Der betales en lavere afgift på 40 % i stedet for indkomstskat.

Aldersopsparing: Et engangsbeløb udbetales, men dette kan dog som kapitalpension deles op i mindre portioner. I de mange år på arbejdsmarkedet må der indbetales store beløb, men de svinder ind til meget små beløb i de sidste 5 år. Størrelsen er dog afhængig af pensionskassen. Positivt er den store engangsudbetaling, hvor der ikke modregnes i folkepensionens tillægsbeløb, men ligesom med de andre er der en strafafgift på 40 % på at få den udbetalt før tid.

Ud fra ovenstående skal man nøje overveje, hvilken udbetaling man ønsker. Hvis man kan håndtere et stort engangsbeløb, kan det være fint at få det hele udbetalt på en gang, men det kan også være fristende at bruge alle pengene straks. Det er derfor vigtigt med en behovsanalyse af sine økonomiske behov og en plan, som man holder sig til.

Før man tager beslutningen om at lade sig pensionere og dermed laver sin pensionsplan, er følgende spørgsmål meget relevante at stille sig selv og sin rådgiver:

– Hvor længe ønsker du at blive på arbejdsmarkedet?

– Er der sparet nok penge op til pensionisttilværelsen?

– Skal alle lån være fuldt afdraget før pensionen?

– Hvor meget ønsker man at efterlade til de nærmeste ved ens død?

– Nogle udbetalinger kan udbetales løbende eller som engangsbeløb. Hvad er hensigtsmæssigt i denne situation?

– Hvor længe forventes de opsparede penge at skulle dække?

Hvis man først lige er kommet på arbejdsmarkedet, kan det være en fin ide at investere sin pension i aktier, da markedet ved korrekt risikospredning vil stige. Det danske aktiemarked har i gennemsnit givet et afkast på 7-9 % pr år. Dvs. hvis du investerer et beløb i 40 år, kan du forvente at modtage et fordoblet beløb, når du går på pension og skal have pengene udbetalt.

Når man er pensionist, vil man typisk opleve at gå ned i rådighedsbeløb, da kun de færreste formår at spare så stort et beløb op at de kan forsætte deres liv som hidtil. Det er derfor altafgørende at have lagt en fornuftig økonomisk plan og holde sig til den.