Sådan rammes ældre af de strammere låneregler

Indtil år 2018 var det forholdsvist let at låne penge til bolig for folk i alle aldersgrupper, hvis blot økonomien var sund, stærk og solid. Strammere låneregler gør det sværere at låne penge, især for førstegangskøbere og ældre mennesker. Udbuddet af lån for boligejere der gældsætter sig mere end 4 gange husstandens årsindkomst og mere end 60% af boligens værdi er med den nye regel blevet stærkt forringet. Nu må gældsfaktoren højest være 2 for ældre mennesker, mens den for yngre mennesker maksimalt må være 3,5 og 4 i store byer som Århus, København og Odense.

Tidligere kunne opsparing, alderspension og lignende inddrages i kreditvurderingen, men efter indførelsen af de nye regler ser realkreditinstitutionerne ikke så meget på den samlede økonomi, men ser mere på hvor meget man har afdraget på gæld eller om man har brugt noget af friværdien på ting som f.eks. forældrekøb. Hvis man ikke har afdraget nok, vil udvalget af lån typisk blive meget forringet.

Denne stramning blev gennemført for at undgå en ny boligboble, især i de store byer. Det rammer især ældre, der ønsker et afdragsfrit lån i boligen for at gøre pensionisttilværelsen nemmere og for at få flere penge mellem hænderne til forbrug.  Hvis de har stor friværdi i boligen, vil de sagtens kunne klare rentestigninger, men det er ikke muligt at omlægge lånet med de nye regler. Med denne stramning ønsker man at gøre lånetager mere robust over for rentestigninger og prisfald. Det har tidligere været for nemt og tillokkende at optage store lån til en variabel rente for at kunne købe en for dyr bolig i storbyen. Denne ændring betyder også, at prisen på boliger i storbyen forbliver mere stabile.

Ældre over 60 år har ofte en begrænset indkomst når de har forladt arbejdsmarkedet, og de kan derfor ikke optage korte flexlån med afdragsfrihed eller flexlån med afdrag der rentetilpasses hver 4. år. 

Eksempel

Hvis man forestiller sig et ældre ægtepar der bor i en stor villa til 4,85 mio. kr., som de har en restgæld på 2 mio. kr. i. Dermed har de en friværdi på 2,85 mio. De afdrager på boligen med et fastforrentet lån på 3 % og afdrager 9000 kr. månedligt. Ved at omlægge lånet til F3 med afdragsfrihed i 10 år ville de få en stor årlig besparelse på knap 100.000 kr. om året, men banken vil efter al sandsynlighed ikke acceptere denne omlægning med de nye regler. De vil dog sagtens kunne optage andre former for lån. Hvis man som pensionist ikke kan få det ønskede lån, bør man tage en snak med både egen bank og andre banker og realkreditinstitutter for at høre om, hvilke muligheder man har.

Se alle artikler om lån →