Sådan bruger du din friværdi som pensionist

For at få flere penge mellem hænderne som pensionist, kan man bruge friværdien i boligen. Men med indførsel af nye strammere regler for lån til pensionister skal man planlægge det i god tid. Vi giver dig nu den ultimative guide til at forsøde pensionisttilværelsen med sin friværdi.

Læs også her, hvordan ældre rammes af nye låneregler.

I takt med at man afbetaler på sit boliglån, mindskes forskellen mellem restgæld og boligens stigende værdi, hvilket betyder at friværdien stiger. Når man er i slutningen af 50´erne, skal man overveje, hvornår man vil gå på pension, og hvordan ens økonomi så skal struktureres. Med de nye skrappere låneregler, er det blevet meget sværere for især pensionister med en beskeden indkomst at omlægge lån, så for at kunne udnytte sin friværdi som pensionist, skal man have få ordnet finansieringen i god tid.

Er man over 60 år, vil man med de nye låneregler kun kunne optage en gældsfaktor på maksimalt 2, så for at kunne udnytte friværdien skal man have planlagt det 8-9 år i forvejen. Med et 10-årigt afdragsfrit lån har man en lille mulighed for nedsparing. Hvis man optager lånet i god tid inden pensionen, har man mulighed for at afdrage indtil pensionsalderen og har derefter 10 års afdragsfrihed, men det kan være meget svært at skulle betale afdrag, når man kun har en pension at leve af. Dertil kan det blive svært at få omlagt lånet til et nyt rentefrit lån pga. de strammere regler. I yderste konsekvens kan man blive tvunget til at sælge huset.

Hvis man er i rigtig god tid, kan man med fordel vælge det nye rentetilpassede lån med mulighed for afdragsfrihed gennem hele lånets 30-årige løbetid. Kravene er forskellige fra bank til bank, men man skal ligge mellem 60-75% af vurderingen ved lånets optagelse. Denne type lån er særdeles velegnet til velhavende boligejere i og omkring større danske byer. Med et 30-årigt afdragsfrit lån kan boligejere med store friværdier udnytte de fleksible muligheder og dermed skrue op for privatforbruget, så det er et særdeles velegnet lån til nedsparing i pensionisttilværelsen.

Banker vil ofte tilbyde pantebrevslån, men her ligger renten ofte på mellem 2-4%, hvilket er væsentligt højere end mange andre lån. Det fungerer i princippet som en kassekredit, hvor banken har sikkerhed i boligen. Her skelnes mellem indlåns- og udlånskonto. Hvis man f.eks. låner 1.5 mio. kr. men ikke har trukket på kreditten, står der 1.5 mio. kr. på udlånskontoen. Det betaler man renter af, men ligeledes står der så 1.5 mio. kr. på indlånskontoen, hvor man modtager de samme renter for at have penge stående. Her skal man typisk begynde at afdrage efter 10 år med afdragsfrihed, og her nedskrives trækningsretten med et beløb der svarer til afdragene. For at fremtidssikre sig kan det derfor være en god ide at optage et stort prioritetslån, så der er økonomi til fremtidige afdrag. Som alternativ til ovenstående planlagte nedsparing, kan man også have afbetalt alle lån på sin bolig, før man går på pension. Den lavere boligudgift og ingen renter og afgifter giver mere luft i budgettet med mere plads til forbrug. Dette kræver at ens boliglån ikke løber længere end til pensionsalderen.

Hvis ingen af disse er en mulighed, kan det være en god ide at betale boliglånet ud med en aldersopsparing, så man får mere luft i budgettet og dermed undgår renter og gebyrer. Er dette heller ikke en mulighed, er det stadig muligt at låne 2 gange husstandsindkomsten.

Se alle artikler om lån →