Økonomiske tips til dig der overvejer at tage SU-lån

Økonomiske tips til dig der overvejer at tage SU-lån

Som studerende opdager du hurtigt, at pengene er små og at du lever efter et stramt budget. Du kunne godt bruge lidt ekstra penge, både til bøger, byture, bøffer og brød. Men er det en god ide at tage SU-lån? Det er naturligvis mest fornuftigt og bedst kun at bruge de penge, som man reelt har til rådighed, men måske er du i en situation, hvor du har behov for at låne penge?
Er det bedst at koncentrere sig fuldt ud o studiet og så tænke på at betale tilbage senere i livet, eller er det bedst at få økonomien til at hænge sammen med et studiejob? Hvad der er det rigtige for dig, afhænger af dig og din situation. Vi vil nu først gennemgå de forskellige typer SU-lån og derefter fordele og ulemper ved at tage SU-lån:
Et SU-lån er lån gennem staten til studerende, så det er et krav, at du er indskrevet på en uddannelse. Du skal også være opmærksom på, at du kun er berettiget til dette lån i de måneder, hvor du modtager SU. Det betyder at fravælger du SU i nogle måneder, vil du ikke være berettiget til lån i denne tid.

Der findes 3 typer SU-lån:

  • Det traditionelle lån: Du har hver måned mulighed for at få udbetalt et lån på op til kr. 3116
  • Det supplerende lån: Forsørgere kan ud over ovenstående låne op til kr. 1559 hver måned
  • Slutlånet: Hvis du i de sidste 12 måneder af uddannelsen ikke har flere SU-klip, kan du låne op til kr. 8039 pr. måned
  • Alle priser er i 2018-priser.
    Nu vil vi gennemgå fordele og ulemper ved at tage lån under uddannelse.

    Fordele ved SU lån

    Et SU-lån giver økonomisk stabilitet og sikkerhed, mens du har mulighed for at koncentrere dig fuldt ud om studiet og stadig kunne betale dine regninger. Du kan dermed se lånet som en investering for at opnå de bedste resultater og dermed skabe de bedste forudsætninger på jobmarkedet senere, og med et godt job senere, bliver det intet problem at tilbagebetale lånet. Lånet skal først betales tilbage, når du har afsluttet dit studie og dermed er bedre økonomisk stillet. Du kan faktisk vente et helt år efter endt uddannelse på at påbegynde tilbagebetalingen.

    Du finder aldrig et billigere lån. Aktuelt er renten 4 %, mens den generelle rente på forbrugslån ligger tæt på 20 %. Når du skal tilbagebetale lånet, falder renten til 1 % + diskontoen, som i de sidste 6 år har været 0 %.

    Et SU-lån giver altså økonomisk ro i sindet på en hverdag, hvor du har travlt med at tilegne dig ny viden, men samtidig skal have mad på bordet og råd til at leve.

    Ulemper ved SU lån

    Mens det for nogle kan give ro i maven og mad på bordet at optage SU-lån, har det for andre den modsatte virkning og stresser dem i en i forvejen presset hverdag. Selvom det giver tryghed her og nu, skal et lån altid betales tilbage på et tidspunkt, og det er i realiteten ikke dine penge, som du bruger. Som nævnt er det dog muligt at låne enkelte måneder, så du behøver ikke låne penge hver måned for at få SU-lån. Hvis du på et tidspunkt får behov for at holde orlov, vil du både miste retten til SU og SU-lån, hvilket vil betyde at du ingen støtte modtager. I sådanne situationer vil det være nødvendigt med en opsparing eller et arbejde, og modsat med et arbejde vil du ikke få arbejdserfaring eller kompetencer på CV´et.

    Selvom renten er relativ lav, vil du stadig være år om at afbetale dit studielån, hvilket kan besværliggøre dine muligheder for at få hus og bil i fremtiden samt få opfyldt andre drømme.

    Vi anbefaler, at du også læser vores guide til økomiske tips til studerende.

    Som skrevet er det svært at komme med generelle betragtninger, hvorvidt man skal tage SU-lån, da det afhænger af den konkrete situation. Men du kan grundlæggende tænke over hvad lånet skal bruges til. Er det for at du kan få ekstra luksus som caffe latte, shopping, biografture og lignende forbrug, bør du enten overveje enten at droppe disse udgifter eller tjene pengene gennem et studiejob. Hvis du derimod bruger pengene på hverdagsudgifter, bøger og mad for at få hverdagen til at hænge sammen, kan et SU-lån være et godt supplement.