Økonomiske Podcasts

I den digitale tidsalder er undervisningen og læring meget andet end bøger. Der er rig mulighed for at suge info til sig via andre kanaler som f.eks. podcasting. En podcast er en lydoptagelse, der også er kendt som radio-on-demand og kan bruges på iPad, mobiltelefon og computer. Med andre ord er podcasting enkel læring når man har tid på en enkel og nem måde. 19% af danskerne bruger podcasting på ugentlig basis, så hvorfor ikke bruge den når det kommer til økonomi? Vi har her samlet nogle af de bedste podcasts om økonomi på både dansk og engelsk til dig der vil lære mere om gæld, finanser, økonomi og gæld, mens du børster tænder, gør rent, laver mad eller kører bil.

Gode penge

Denne ugentlige podcast har fokus på økonomi, gæld og penge. Sammen med de 2 faste værter Ole Berg og Rasmus H. Nielsen svarer en særligt udvalgt gæst ud fra ugens emne på lytternes spørgsmål. Hvert program starter med sætningen “Hvordan går det med pengene?” og varer typisk fra 45 minutter til lidt over 1 time. Emnerne spænder meget vidt om globale økonomiske tendenser til spørgsmål om privatøkonomisk forbrug og gæld.

Hvis man har et spørgsmål om et bestemt økonomisk emne, kan man sende det som tekst og lydfil, og så vil det blive besvaret. Se mere om podcasten her.

Dine penge

Denne podcast om privatøkonomi behandler alle emner fra Airbnb til aktieanalyse og dermed spørgsmål om alle livets store økonomiske spørgsmål som første boligkøb til aktier og investeringer. Værterne Ulrik Bie, Sara Sjølin og Stefan Singh Kailay har hver uge en kendt gæst i studiet, hvor de sammen svarer på lytternes spørgsmål og guider dem rundt i økonomiens forunderlige og fantastiske verden. Se podcasten her.

Planet Money

Denne amerikanske podcast er en god måde til at lære grundlæggende om økonomi på. De forskellige podcasts forsøger på en letforståelig og sjov måde gennem interviews og reportager på 15-30 minutter at forklare tunge økonomiske emner.

Der udkommer 2 nye podcasts hver uge, som kan findes her.

Nordea Market Insigts

Til de mere erfarne kan vi anbefale podcasten Nordea Market Insights med fokus på globale finansielle nyheder. Selvom det er forholdsvist tunge og teoretiske tanker, præsenteres de på en letforståelig og enkel måde. Afsnittene varer typisk omkring 15 minutter og behandler emner som Brexit, økonomisk udvikling samt nyheder fra rente- og aktiemarkedet.

Podcasten finder du her på alle nordiske sprog samt engelsk.

Freakonomics

I denne engelske podcast interviewer værten Stephen J. Dubner forskellige personer som nobelprisvindere, iværksættere og provokatører om emner som studiegæld, hvordan man ændrer sine forbrugsvaner, renter og meget mere på en underholdende måde. Podcasten på 40-60 minutter sendes 1 gang ugentligt og kan høres her.

CFOdirect by PWC

Med fokus på mere tekniske aspekter ved økonomi såsom bogholderi, finansiel rapportering og regulering hører denne podcast til de mere avancerede af de udvalgte. Det er PwCs egne engelsktalende medarbejdere der står for indtaling af disse podcasts, der varer omkring en halv time hver og kan findes her.

BenchmarkBloomberg står bag denne engelsksprogede podcast med fokus på finansielle nyheder i form af den globale økonomi. Med andre ord hører man i denne podcast hvad der aktuelt sker rundt omkring i verdens globale økonomi i form af emner som bitcoins, hvordan kunstig intelligens er ved at overtage økonomien og enkelte landes nationaløkonomiske udvikling i forhold til det globale billede. Det er forholdsvist tunge emner der sendes i lange podcasts. Man kan finde den her.

Se alle artikler om lån →