Økonomiske mål

”Uden et mål kan du ikke score”

Ovenstående er en gængs regel på både fodboldbanen og på datingmarkedet, men kan også i overført betydning relateres til privatøkonomi. Vi har alle (ofte for mange vilde) drømme for fremtiden, men må også have konkrete mål for at kunne realisere dem. Vi giver dig nu den ultimative guide til at komme i mål med dine økonomiske mål og drømme. Guiden kan bruges af alle, uanset hvilke drømme man har og hvilket økonomiske råderum man har.

Livet er fuldt af muligheder og drømme. I den moderne verden bliver vi konstant bombarderet med millioner af muligheder for at forsøde vores hverdag. Vi vil på luksusferie med vennerne, spise gode middage med god vin, have de fedeste gadgets og den nyeste iPhone og den største og lækreste bolig med alle moderne bekvemmeligheder og samtidig en fed opsparing, hvis der skulle opstå uventede udgifter, som man naturligvis vil kunne indfri straks. Penge i sig selv gør ikke en lykkelig, men de giver immervæk mange muligheder og er nøglen til at indfri de mange drømme.

Det er naturligvis meget nemt at drømme om alle disse fine ting, men det er noget helt andet at få indfriet sine mål. Fremtiden er ofte udefinerbar og meget store drømme som verdensrejser og egen bolig kan virke uoverskuelige at begynde at spare op til, og i stedet bruger man pengene her og nu. Et nyt TV til soveværelse kan virke vigtigere end at ligge 2500 kr. væk til fremtidige drømme gennem opsparing. At købe et nyt TV kan ofte indfries her og nu, mens de 2500 kr. til drømmehuset til flere millioner er en dråbe i havet i forhold til en drøm der først kan realiseres langt ude i fremtiden.

Mennesket motiveres helt grundlæggende af lyst og nød. Hvad ønsker man at opnå og hvad ønsker man at undgå? Hvis man virkelig ønsker noget, vil man også være mere motiveret til at gøre ekstra for at komme i mål med det. I forbindelse med drømme og mål kan man derfor opveje det sure mod det søde. Hvis man f.eks. kan ligge 3000 kr. til side om måneden, kan man inden for kort tid opfylde en drøm om at have penge til udbetaling til en god bil og dermed slippe for at skulle tage offentlig transport i al slags vejr. Ligeledes kan man komme på en fantastisk ferie til næste vinter, hvis man i løbet af de næste 12 måneder kan ligge 1000 kr. til side hver måned ved måske at spare lidt på unødvendige udgifter som at købe kaffe på vej på arbejde eller opsige det fitnessabonnement man alligevel ikke bruger.

Læs også hver hvordan du kan spare tusindvis af kroner på at ændre små vaner i hverdagen.

Som ovenstående har vist har vi mennesker ofte mange drømme, og for at kunne realisere nogle af dem er det en god ide at skabe overblik og opdele sine drømme i “nice to have” og “need to have”, dvs. hvad er vigtigt at få og hvad der kunne være dejligt, men er måske ikke helt så vigtigt. At have for mange drømme kan gøre det svært at få opfyldt nogen af dem, så ved at inddele dem i disse 2 kategorier kan man gøre det mere konkret som beskrevet ovenfor. Måske ønsker man at spare op til at kunne købe bolig om 5 år, holde den store runde fødselsdag for 100 mennesker om 2 år eller har et barn der skal konfirmeres inden for få år. Til alle disse drømme skal der som beskrevet afsættes et vist beløb hver måned for at kunne gå i opfyldelse. Her kan en uafhængig ekspert hjælpe med viden og værktøjer til at få opfyldt drømmene, både hvad der skal afsættes pr. måned og hvor man kan stramme op og spare i hverdagen for at kunne realisere sine drømme.

Det kan virke uoverskueligt at skulle starte en opsparing til store drømme, så man kan med fordel opstille mindre delmål for ikke at gå kold og opgive drømmen. Her kan man visualisere sit slutmål og lave en plan med delmål for at komme i mål. Når man har klaret et delmål, skal man huske at fejre det og give sig selv små belønninger på vejen mod det endelige mål. Her skal man også huske på at drømmen ikke er et spørgsmål om ”hvis”, men derimod ”når” hvis blot man følger sin plan.

At kunne opfylde sine langsigtede drømme handler altså om at prioritere, ligge en langsigtet plan og holde sig til den. Alt for mange mennesker lever fra lønseddel til lønseddel uden at tænke på fremtiden eller de langsigtede drømme. Hvis man bare kører derudaf økonomisk uden at holde fokus på sine udvalgte langsigtede mål, når man dem aldrig.

Hvis man allerede fra en ung alder lærer at bruge færre penge end man tjener, skaber man sig dermed skabe en økonomisk buffer og kan dermed få opfyldt sine drømme uden at skulle optage dyre lån til højre renter.  Hvis man ikke allerede har en opsparing, bør man derfor få startet en. Selvom det måske kun er mindre beløb man kan sætte ind på den, vil et lille beløb hver måned over et eller flere år blive en lille formue.

Økonomisk tryghed betyder meget

Ægte økonomisk tryghed betyder at have styr på indtægter og udgifter. Herigennem kan man bedre vurdere, hvad man reelt har råd til og dermed opnå en langsigtet stabilitet og ikke blot leve fra lønseddel til lønseddel. At spare op handler om at tage penge fra nutiden og investere og bruge dem på fremtidens drømme og ønsker. Det handler derfor ikke kun at opnå de ting man gerne vil, men også at undgå de ting man ikke ønsker som f.eks. økonomisk ustabilitet. Konkluderende kan det derfor siges, at opnåelse af privatøkonomiske mål er en blanding af disciplin, omtanke, delmål, motivation og planlægning. Ved at formulere sine ønsker til fremtiden og se dem komme nærmere gennem opnåelse af delmål. Når det endelige mål rykker tættere og tættere på, vil den uønskede situation samtidig rykke længere væk.

Se alle artikler om lån →