Lav et budget der holder

Lav et budget der holder – hele ugen, hele måneden og hele livet på alle indkomster

Mange oplever sidst på måneden at måtte tælle en-kroner og selv ører for at få deres budget til at hænge sammen og få råd til alt. en meget enkel fremgangsmåde er ikke at bruge flere penge end man får ind, men dette kan naturligvis være svært at overholde i praksis. Vi vil nu komme med den ultimative guide til at overholde budgettet uanset om du er studerende, på kontanthjælp, lønmodtager eller millionær. Alle kan leve efter nedenstående regler og anbefalinger og få en god økonomi.

Skab overblik over rådighedsbeløbet

Det allerførste man skal gøre er at danne sig et overblik over sine månedlige indtægter og derefter finde ud af, hvor mange penge man har til rådighed hver måned, når man har betalt faste udgifter som husleje, regninger og faste månedlige udgifter som transport og lignende. Dette rådighedsbeløb kan variere fra måned til måned, hvis man f.eks. er timelønnet, får børnepenge hver 3. måned eller andet der kan forklare forskellige indtægter. I måneder med færre indtægter må man leve lidt mere sparsommeligt.
Når man har lagt alle faste ovenstående udgifter sammen, kan man beregne sit månedlige rådighedsbeløb som man så kan bruge på mad og anden forbrug. Dette kan med fordel stilles op i et Excel-ark, så man kan skabe et månedligt overblik.

Lav et budget – for alle månedens uger

Baseret på ovenstående tal skal man som skrevet finde ud af, hvor mange penge man har til rådighed pr. uge. Hvis man ikke laver et budget, vil man ofte komme til at bruge alt for mange penge den første tid på måneden og så er man så nødt til at spinke og spare den sidste tid på måneden. Ved at lave et budget for alle månedens uger kan man undgå at komme i bekneb for penge og blive tvunget til at optage lån. Har man f.eks. 4500 kr. efter ovenstående faste udgifter er betalt, vil man derfor have 1125 kr. pr uge. Hvis man bruger dette beløb pr. uge, vil man netop have penge nok til hele måneden. For at kunne overholde det i praksis kan man f.eks. oprette en budgetkonto hvor pengene kan hæves fra eller man kan hæve for en uge af gangen og enten have det i sin pung eller i en kuvert, så man løbende kan holde øje med, hvor mange penge man har tilbage.

Hvis man f.eks. bruger sit kreditkort til at handle ind, vil man ofte have en tendens til at runde ned. Køber man f.eks. ind for 240 kr., vil man ofte runde det ned til 200 kr. Hvis man handler ind 3 gange på en uge, er det 120 kr. ekstra om ugen og 6240 kr. om året. Det er derfor vigtigt at tage de nævnte beløb seriøst og holde sig helt til budgettet.

Gem dine kvitteringer – find ud af hvad pengene går til

Ovenstående er godt som overordnet strategi, men for at finde ud af hvad pengene reelt går til, kan det være en god ide at opbevare sine kvitteringer. Hvis man flere gange overskrider sit budget, kan man bruge disse kvitteringer til at finde ud af, hvor der bruges for mange penge.

Få opbygget en god buffer

Selvom man lever efter et velovervejet og struktureret budget, kan der altid opstå uventede udgifter. Disse kan man ikke planlægge sig ud af, da de ofte opstår meget ubelejligt. Det er derfor en god ide at oprette en buffer og løbende ligge mindre beløb til side til uforudsete udgifter og dermed forhindre behov for dyre låneoptagelser. At ligge 10 % til side af det månedlige rådighedsbeløb er en fin ide. Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående rådighedsbeløb på 4500 kr., vil det være 450 kr. på en måned og 112,5 kr. pr uge. Det svarer til at spare lidt på maden eller undvære en drink på en bytur.

Planlæg indkøb og undgå at handle og købe på impuls

En af grundene til at man oplever at mangle penge er netop at man ikke planlægger, men i stedet bare køber impulsivt. Her kan man prøve at gennemgå sin kvitteringer og se, hvilke ting man faktisk uden problemer ville kunne have undværet

Skru ned for udgifterne

En anden måde er at få flere penge. Det kan enten gøres ved at tjene flere penge eller skære ned på de månedlige udgifter. En af disse er f.eks. transportposten, hvis man har bil. Det er dyrt at have bil, ikke bare forsikringer og de månedlige faste udgifter ved den, men jo mere man bruger den, jo dyrere vil den være i benzin. Hvis man bor i relativt kort afstand til job og fritidsinteresser, kan det derfor være en ide at tage cyklen i stedet for at tage bilen. Selvom man kun har kort til arbejdet, vælger mange alligevel at tage bilen, og det er dårlig brændstoføkonomi at køre så korte ture flere gange i løbet af dagen. Hvis man kører 3-4 km., vil bilen kun køre omkring 5 km. på literen mod de normale 10-15 km.
At cykle eller gå til og fra arbejdet er udmærket motion, som sagtens kan udgøre den daglige motion. Herigennem kan man både spare penge til transport og evt. også fitnesscenteret, da man som nævnt får sin daglige motion herigennem.

At ligge en strategi ud fra ovenstående vil give mere struktur og samtidig overblik over budgettet. Alle økonomier er forskellige, så den skal naturligvis tilpasses til den enkeltes hverdag og omstændigheder, men ovenstående kan med fordel bruges som rettesnor og inspiration.