Hvad koster en motorcykel om året?

Hvad koster en motorcykel om året ?

En motorcykel er et udmærket alternativ til en bil, men der gælder andre regler. Udover at det kræver et særskilt kørekort, er der også andre omkostninger ved at købe og eje en motorcykel. Vi vil nu gennemgå de vigtigste ting, man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at anskaffe sig en motorcykel. Vi tager udgangspunkt i førstegangskøbere, men det kan også bruges på et mere generelt plan til køb og vedligeholdelse af motorcykel.
Udover de allerførste udgifter til kørekortet skal man overveje følgende: Hvilken model skal man have, forsikring og udstyr. Ved at gennemgå nedenstående kommer man bedst i gang uden ubehagelige overraskelser.
Ved køb af selve motorcyklen spiller især køberens alder en stor rolle. Er man under 24 år, er man nemlig begrænset af valget af motorstørrelse, mens man må købe alle motorstørrelser, hvis man er over 24 år. Man skal dog ikke fortvivle, hvis man er under 24 år. Især for en førstegangskøber og som ny motorcyklist er det fordelagtig at starte med en mindre maskine. Udover den lavere vægt der gør det nemmere at håndtere kører de længere på literen og er generelt set mere økonomiske end store maskiner. Her kan især anbefales en 250-300 mm maskine.

Forosikring af en motorcykel

Når det kommer til forsikringerne, er der også begrænsninger på når man er ung. Prisen på forsikringer for unge motorcyklister på mellem 18 og 25 år er meget høj. Både kvalitativt og kvantitativt er der dog stor forskel på forsikringerne, så det giver en stor fordel at undersøge markedet grundigt og få indhentet forskellige uforpligtende tilbud. Her spiller motorcyklens størrelse også ind. En stor maskine til en høj pris giver typisk en højere forsikringspræmie. Hvis man er lidt ældre, har man typisk anciennitet med bil, hvilket også spiller ind i forhold til prisen. Dertil skal man vælge mellem kasko eller ansvar, og vælger man en brugt begynder-motorcykel, vil den ikke have så stor værdi så det ikke kan betale sig at tegne en kasko.
Mens kasko både dækker de skader man laver på andre samt egen motorcykel, dækker en ansvarsforsikring kun de skader man laver på andre. Med kasko er der dog ofte en selvrisiko, så mange ting kan det ikke betale sig at indberette til forsikringen. Som følge heraf er kasko dyrere hvilket vil være næsten ubetaleligt som ung og uerfaren MC-bruger, men hvis man har lidt anciennitet og har en maskine til minimum 100.000 kr., kan det være værd at overveje. Adskillige forsikringsselskaber tilbyder også særaftaler og lavere præmier, hvis man har deltaget i ekstra sikkerhedskurser som FDMs MC-kurser og MC Touring Club. Igen kan det virkelig betale sig at indhente tilbud og få afsondret markedet, før man beslutter sig.

Husk tøjet når du køber motorcykel

Når det kommer til udstyr, skal der som minimum anskaffes noget lædertøj i form af bukser, jakke og handsker samt hjelm til beskyttelse. En nybegynder vil typisk falde mere end en erfaren kører, så det kan ikke anbefales at spare på dette udstyr. Her skal udstyret være CE-godkendt for at lever op til gældende sikkerhedsstandarder i EU, hvilket kan ses på mærkningen i tøjet. Det vil altid være sådan hos de store forhandlere, mens det er mere usikkert hvis man køber over nettet. Vælger man at købe over nettet skal man altid undersøge, om tøjet er CE-godkendt.