Indboforsikring

Indboforsikring ved lejeboliger

Selvom det på mange punkter kan virke nemmere og langt mere enkelt at bo til leje end selv at eje sin bolig, følger der stadig forpligtelser med at bo i lejebolig. En af disse er indboforsikring, som lejer selv er ansvarlig for. Vi vil nu guide dig gennem reglerne for indboforsikring som lejer.

Udlejer er kun forpligtet til at forsikre det faste inventar som gulve, vægge, lofte, vinduer og køkken i tilfælde af brand-, storm-, og vandskader, mens man selv skal forsikre eget inventar, møbler og andre ting. Som lejer af en bolig med egne ting dækker en indboforsikring som ved alle andre boligformer møbler, elektronik, inventar og alt andet i hjemmet i tilfælde af indbrud, brand og hærværk. Hvis uheldet er ude, kan man komme til at stå alene med en meget stor regning til at anskaffe sig nye ting uden hjælp fra forsikringsselskabet. Desuden dækker en indboforsikring også omkostninger til retshjælp, hvis man skulle være så uheldig at få sin identitet stjålet. Hertil kan en ansvarsforsikring være nyttig, hvis man kommer til at gøre skade på andre mennesker eller andres ting. Man hæfter kun, hvis man efter retspraksis har handlet forkert. Man hæfter altså ikke for hændelige uheld.

Forsikringer betales normalt 1-2 gange om året, men flere og flere udbydere tilbyder nu månedlige afbetalinger. Typisk koster en sådan forsikring omkring 2000 kr. om året, dvs. Et par hundrede kroner om måneden. Månedlige afbetalinger kan virke mere overskuelige end at skulle betale, men det er helt op til den enkelte at vurdere, hvad der passer bedst ind i privatøkonomien. Enkelte forsikringsselskaber vil også pålægge ekstra gebyrer for denne ordning.

At have en indboforsikring koster som skrevet en årlig ydelse på nogle tusinde kroner, men kan spare for mange bekymringer og store uventede regninger.

Overvej følgende når du skal finde den rigtige indboforsikring:

  • Lav en opstilling over forsikringsbehovet
  • Undersøg udlejers forsikringsforhold, og hvad der står i lejekontrakten
  • Bed forskellige forsikringsselskaber fremsætte tilbud, ikke bare på indboforsikring, men på alle nødvendige forsikringer
  • Ud fra ovenstående skal man finde det bedst dækkende og billigste tilbud
Se alle artikler om lån →