Hvor meget kan jeg få i SU-lån ?

Som studerende åbner der sig ikke bare en ny verden, der skal gøre en klar til at varetage drømmejobbet engang i fremtiden. Ofte skal man også både jonglere en stram tidsplan med et stramt budget, da SU ikke giver mange penge mellem hænderne. Vi vil nu guide dig igennem dine muligheder for at optage lån som studerende.

Som studerende på minimum 18 år på en anerkendt uddannelse i Danmark har man ret til SU, statens uddannelsesstøtte til gennemførelse af sin uddannelse. Hvor meget man får udbetalt afhænger af sine forældres indtægt, hvorvidt man går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og hvorvidt man bor hjemme eller er udeboende.

Hvad er ulemperne ved studiegæld?

På en SU-godkendt ungdomsuddannelse får man som studieaktiv studerende udbetalt SU, indtil man har afsluttet uddannelsen hvis man har skole minimum 23 timer om ugen. Man kan maksimalt prøve 5 forskellige ungdomsuddannelser med SU og kun den gymnasiale 1 gang. Man kan derfor ikke få SU ved at læse enkeltfag, da der ikke er timer nok. På en videregående uddannelse får man op til 70 SU-klip, dvs. man har op til 5 år og 10 måneder at gennemføre sin uddannelse. Hvis man tilmed starter inden 2 år efter endt ungdomsuddannelse, får man 12 klip til.

I 2019-priser kan man få mellem 1365-6166 kr. før skat i SU-grundbeløb. Dertil kan man få forskellige ekstratillæg og SU-lån.

Som studerende er man nødt til at bo i rimelig afstand fra studiestedet, hvis der er holdundervisning på skolen. Ovenstående beløb rækker ikke langt uanset om man er hjemme- eller udeboende, så det kan være en god ide at tage et studiejob som supplement til de løbende daglige udgifter. Som modtager af SU er der et loft for, hvor meget man må tjene ved siden af uden at blive trukket i SU. Du kan se dem i nedenstående oversigt angivet i kr.:

Laveste fribeløb pr. Måned                            Ungdomsuddannelse               Videregående

     7510                                            11845

Mellemste fribeløb                                          18756                                          18756

Højeste fribeløb                                               36101                                          36101

I tillæg til ovenstående kan man få tillæg som handicappet, eller hvis man får barn som studerende. Har man et psykisk eller fysisk handicap der gør at man ikke kan passe et studiejob, kan man få handicaptillæg på op til 8394 kr. månedligt, hvis man kan fremlægge lægelige attester herpå. Bliver man mor under studietiden, kan man få 12 ekstra SU-klip, så man kan komme på barsel.

Det er meget få studerende der gør brug af det maksimale fribeløb, da der jo også skal være tid til lektier og fritid. Hvis man vitterligt ikke kan få det til at hænge sammen med SU og et studiejob, kan man tage et SU-lån. Før man optager et sådan lån, skal man gøre sig klart om man egentlig behøver lånet. Skal det bruges på løbende udgifter som mad, husleje og studiebøger, eller er man blevet fristet af at købe den nye iPhone eller få frisket garderoben op med noget nyt tøj? Hvis man står og mangler noget nyt, behøver man som studerende ikke købe det dyreste, men kan godt nøjes med et billigere alternativ.

Beslutter man sig for at optage et lån, skal man vælge et der passer til ens behov. Et oplagt valg er at tage et SU-lån, da det har et af de laveste rentesatser, især i forhold til kviklån. Man skal dog have lagt en plan for tilbagebetalingen, og det er en stor fordel hvis man kan påbegynde den under studietiden, da man ellers står med en stor gæld efter studiet og måske ikke kan finde et job med det samme. 

Man kan kun få udbetalt SU-lån i de måneder man modtager SU, men i disse måneder kan man låne op til de angivne ovenstående beløb. Der findes 3 typer SU-lån:

  • Almindeligt SU-lån: Et udbetalt beløb pr. måned, som man kan bruge til løbende udgifter på op til 3155 kr.
  • Supplerende SU-lån for forsørgere: Skal man som studerende forsørge et barn, kan man få op til 1578 kr. ekstra pr. måned ud over det almindelige SU-lån
  • Slutlån: Er man i slutningen af studiet og har enten ikke flere SU-klip, kan man tage et slutlån på op til 8139 kr. om måneden

Sammenlignet med andre lånetyper er eneste udgift på Su-lån renten på 4%, da der ikke er gebyrer på denne type lån. Når man er færdiguddannet og skal afdrage på det, er renten tilmed kun 1%, så der løber ikke tårnhøje renter på, men som al anden gæld er det en klods om benet til den er ude af verden. Man skal påbegynde tilbagebetalingen senest 1. januar efter endt uddannelse, og har man endnu ikke fået job, kan man få en meget stram økonomi.

Før man optager lån, skal man derfor overveje, om det virkeligt er nødvendigt. Kan man klare sig for sin SU og et studiejob nogle timer om ugen, er det langt at foretrække økonomisk frem for at gældsætte sig. Dertil kommer at et studierelevant job ofte giver en højere fremtidig indtægt og ofte er en god indgangsbillet til et godt og relevant job.

Man skal ansøge for de måneder man ønsker at optage lånet i, og når planen er godkendt, vil pengene blive udbetalt i de måneder.Se også her vores anbefalinger til store besparelser ved små ændringer i hverdagen samt hvordan man kan få et SU-budget til at række.

Se alle artikler om lån →