Hvad er rådighedsbeløb

Hvad er et rådighedsbeløb ?

Når man skal kigge på privatøkonomien, lægge planer herfor eller vurdere sin økonomis tilstand, er rådighedsbeløbet meget centralt at kigge på. Uanset om det er banken, der skal vurdere egnetheden til et lån, om man skal vurdere hvor dyrt man har råd til at sætte sig i hus eller om man bare trænger til at give sin økonomi en tjek, er rådighedsbeløbet meget centralt. Rådighedsbeløbet dækker over det beløb som man har tilbage efter alle faste udgifter til bolig, bil, medicin, forsikringer, fagforening mm. og gæld er betalt, dvs. hvor mange penge er der at gøre godt med hver måned, når alle faste udgifter er betalt. På denne måde undgår man overtræk og har samtidig mulighed for at spare op, hvis man kan planlægge og styre sit forbrug.

Det skal dermed dække udgifter til:
– Tøj
– Rejser
– Gaver
– Fornøjelser
– Restaurant- cafe- og biografbesøg
– Mad

Der findes forskellige tommelfingerregel for anbefalede rådighedsbeløb, alt efter om man er single eller samboende, ens alder, hvorvidt man har børn samt deres eventuelle alder. Her skal rådighedsbeløbet ses som et anbefalet gennemsnit, men det er muligt at leve for mindre. Det er dyrere at være enlig, da det koster flere penge kun at lave mad til en end hvis der er flere der skal dele udgifterne til et større måltid. Ligeledes skal der skelnes mellem om man bor i en storby, hvor der generelt er dyrere end hvis man bor ude på landet. Ligeledes kan det være dyrt at have bestemte hobbyer eller bruge mange penge på shopping, cafebesøg mm.
En god økonomi er helt grundlæggende kendetegnet ved at have et realistisk rådighedsbeløb uden at der er overtræk på kontoen. Nedenstående beløb gælder både, hvis man ønsker at købe bolig eller bor til leje.

Anbefalede rådighedsbeløb
Enlige: 5.-6.000 kr.
Samlevende: 8.500-12.500 kr.
Pr. barn: 2.500 kr.

Udover at tjene som en tommelfingerregel til at strukturere sin økonomi er rådighedsbeløbet også nødvendigt, når man ønsker at optage lån til bolig. Dette nøgletal er meget centralt for at kunne vurdere, hvorvidt man kan få et boliglån og i så fald hvor stort lånet kan blive. Jo større et rådighedsbeløb er, jo større er sandsynligheden for at man kan overholde sin aftale med banken. Der er dog forskel på, hvor strenge regler bankerne har, så det er absolut værd at undersøge og indhente flere tilbud. Dertil kommer, at bankerne ofte ikke kun kigger på rådighedsbeløb, men også på ens forbrug gennem en længere periode og dermed laver en langt mere individuel vurdering. Helt enkelt sagt skal man kunne bevise, at man er en pålidelig kunde med styr på sin økonomi, og at man betaler sine regninger til tiden.

Dog kan også ens forbrug afsløre, hvordan økonomien har det. Det er normalt at bruge omkring 50 % af det samlede budget på husholdningsudgifter, men jo lavere tallet er, jo bedre kan man sige økonomien har det. Hvis det er over 70 %, betragtes økonomien som værende meget presset, og prioriteterne bør genovervejes.