Hvad er det billigste boliglån egentlig

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Find det billigste boliglån på nettet

At bo til leje er ganske fint, og måske er det endda det, du føler dig bedst tilpas med – men mange føler, at de smider penge i et sort hul, når huslejen skal betales. Af samme grund drømmer rigtig mange om at eje deres egen bolig. Selvom man så har udgifter, som man ikke før har haft – for eksempel ejendomsværdiskat og grundskyld – er der noget særligt over at eje sit eget hjem og ikke blot bo til leje i det.[/vc_column_text][vc_column_text] [/vc_column_text][vc_column_text]Når man ejer sin egen bolig, bestemmer man fuldstændig selv, hvad man vil gøre med den – man er, som man meget passende siger, herre i eget hus. Hvis du har lyst til at lave nyt køkken, kan du lave et nyt køkken. Har du lyst til et drivhus i haven? Så får du lavet et drivhus i haven. Der er ikke en udlejer, der skal bestemme, hvordan dit hjem skal være. Der er utrolig mange fordele ved at eje sin egen bolig, men det er langt de færreste, der har råd til at købe deres egen bolig uden finansiering via et lån. I denne artikel forklarer vi dig alt, du behøver at vide, inden du skal vælge det rigtige boliglån, der passer bedst til dig og dine behov. Så hvis du står midt i et boligkøb eller blot drømmer om at komme til at eje dit eget, så læs med i vores boliglån guide her.

Hvad er et boliglån?

Der er ikke mange, der kan finansiere et boligkøb uden at optage et lån. Det er altså en helt naturlig ting at skulle optage et boliglån. Når man i Danmark skal købe sin egen bolig, er det bestemt ved lov, at man selv skal finansiere mindst 5 % af købesummen, altså udbetalingen, via egenkapital. Dette efterlader altså højst 95 %, som skal finansieres på anden mulig vis. De resterende 95 % finansieres oftest via et realkreditlån og et boliglån.

Et realkreditlån er baseret på realkreditobligationer, der udstedes af et realkreditinstitut. Realkreditobligationerne bliver opkøbt af eksterne investorer, som selvsagt ønsker et stabilt og sikkert afkast af deres investering. Renten på et realkreditlån er forholdsvis lav – da realkreditobligationerne er en forholdsvis sikker investering; risikoen er altså ikke stor for realkreditinstitutterne. Dette er yderst positivt for dig, der skal optage et realkreditlån. Dog kan et realkreditlån kun finansiere 80 % af boligens købesum og 60 % af købesummen, hvis der er tale om et sommerhus. Dette skyldes simpelthen de strenge lovkrav, realkreditinstitutterne er underlagt.

De færreste kan ikke blot nøjes med et realkreditlån, når de skal finansiere deres boligkøb, og derfor skal det resterende beløb på 15 %, eller en del af det, finansieres på anden vis. Dette kan gøres via et såkaldt bolig- eller huslån. Et boliglån er egentlig et helt traditionelt banklån. Når du låner penge af banken, skal du kunne dokumentere en vis kreditværdighed – du skal altså sandsynliggøre, at du kan betale de lånte penge tilbage indenfor den aftalte løbetid. Ofte skal du også stille sikkerhed for lånet i banken. Dette betyder, at banken typisk vil kræve, at du har en opsparing eller lignende likviditet. Selvom banklånet kræver en høj grad af dokumentation, er det ikke helt risikofrit for banken, hvorfor et banklån også er dyrere end et realkreditlån.

Kan jeg tage et boliglån uden om banken?

Som nævnt ovenfor er det en typisk løsning at finansiere et boligkøb via et realkreditlån og et boliglån optaget i banken. Hvis du af en eller anden årsag ikke har mulighed for eller lyst til at låne penge i banken, må du ikke fortvivle, for der er også andre muligheder.

Antallet af lånemuligheder er eksploderet de seneste år, hvilket altså gør det nemmere end nogensinde før at låne penge udenom banken. Der er rigtig mange muligheder for at tage et lån online, hvor du ikke behøver dokumentation for din kreditværdighed i lige så høj grad, som du gør i banken.

Alt efter hvor højt et beløb du har brug for låne, kan det være en mulighed at vælge at tage et forbrugslån uden om banken. På internettet kan du for eksempel finde låneudbydere, der giver dig muligheden for at tage et forbrugslån på op til 400.000 kr. – et sådant lån vil altså også kunne benyttes som boliglån, hvis beløbet dækker de 15 % af boligens købesum, som du højst kan mangle, hvis du også har taget et realkreditlån.

Du skal være opmærksom på, at et forbrugslån uden om banken er dyrere end et banklån. Det er det af den simple årsag, at lånet er mere risikofyldt for låneudbyderen, fordi denne ikke har samme garanti for din kreditværdighed.

Hvad er renten på boliglån?

Der findes så mange forskellige lånemuligheder, og det er derfor umuligt at sige, hvor høj renten på et boliglån er. Dette afhænger også af, hvilken rentemodel du vælger til dit lån. Herunder får du en gennemgang af de to rentemodeller, der primært er på markedet – boliglån variabel rente og boliglån med fast rente. Det skal hjælpe dig med at kunne danne et overblik over mulighederne, så du til sidst er bedre rustet til at kunne vælge, hvilken model der passer bedst til dig og din situation.

Boliglån med variabel rente

Når et lån har en variabel rente, betyder det, at renten løbende bliver tilpasset markedsrenten. Det vil ganske enkelt sige, at hvis markedsrenten falder, falder renten på dit boliglån, og hvis markedsrenten stiger, stiger renten på dit boliglån. Et boliglån med variabel rente har ofte en lavere rente fra begyndelsen, end et boliglån med fast rente har. Lånet starter altså med at være billigere, end hvis du have optaget et tilsvarende lån med fast rente. Hvis du har en klar forventning om, at markedsrenten er faldende – eller på vej til at være det – kan der være en god fidus i at vælge et lån med variabel rente, hvorimod det modsatte er gældende, hvis renten er på vej op. Denne rentemodel kræver en smule is i maven, fordi det kan være utrolig svært at forudse, hvilket retning renten vil gå. Selvom der er en formodning om, at renten vil falde, er dette altså ikke en garanti, og renteudviklingen i samfundet kan ændres hurtigt og af uforudsigelige årsager.

Boliglån med fast rente

Når et lån har en fast rente, betyder det, at renten på lånet er stabil. Renten er kort sagt den samme i hele lånets løbetid, i modsætning til et lån med en variabel rente, hvor renten kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. Denne rentemodel giver dig altså en vis sikkerhed, fordi du ikke risikerer, at dit lån pludselig bliver dyrere som følge af en stigende rente. Omvendt er der heller ikke nogen chance for, at dit lån bliver billigere som følge af en stagnerende rente. Fordelen ved denne model må altså ligeledes siges at være ulempen ved den.

Hvis du vælger et lån med en variabel rente, skal du, som før nævnt, have en smule is i maven, hvorimod du, hvis du vælger et fastforrentet lån, kan sove trygt om natten. Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt renten stiger eller falder – du ved med sikkerhed altid, hvad du skal betale. Du skal dog være opmærksom på, at et lån med en fast rente typisk har en højere rente fra begyndelsen. Dette skyldes, at banken kompenserer for det tab, de eventuelt kan lide, ved at tilbyde dig et lån med fast rente – banken får jo heller ikke glæde af, at renten stiger, hvis du har valgt et lån med en fast rente.

Hvis du i forvejen har et stramt budget, er det måske en god ide at vælge et lån med en fast rente. Med den begrundelse at budgettet kan skride, hvis du vælger et lån med en variabel rente, og renten så stiger.

Hvilken rentemodel skal jeg så vælge?

Det er svært at sige, hvilken rentemodel du skal vælge, når du skal optage et boliglån. Det afhænger først og fremmest af din økonomiske situation. Hvis du har god luft i økonomien, kan det være en ide med et lån med en variabel rente – din økonomi skal selvsagt kunne klare den potentielle situation, hvor renten stiger. Hvis du ikke har meget luft i økonomien, kan det virke fristende med et lån med en variabel rente, fordi du så har chancen for at få et billigere lån. Ikke blot fordi lånet begynder med en lavere rente, men også fordi der er en chance for, at renten falder i løbet af lånets løbetid. Dog skal du være meget opmærksom på, at der ikke er nogen garanti. Lånet kan lige så vel blive dyrere end beregnet, hvilket kan vælte din økonomi, hvis der i forvejen ikke er meget luft. Når du står og skal købe ny bolig, er der rigtig mange ting, du skal være opmærksom på. Foruden at handlen skal tinglyses, der skal udarbejdes tilstandsrapport, og du skal tegne en ejerskifteforsikring, skal du selvfølgelig finde det bedste og billigste boliglån. Du skal naturligvis have råd til at købe boligen, der skal blive dit nye hjem. Vi har samlet en række tips til dig, der forhåbentligt kan gøre det nemmere at træffe beslutningen om, hvilket lån der er bedst for dig.

Boliglån eller forbrugslån?

Som tidligere nævnt er det mest traditionelle valg, når det kommer til at finansiere sin bolig, et boliglån i banken. Men husk, at der er andre muligheder, der er værd at overveje. Fordelen ved at låne penge i banken er, at det ofte er den billigste mulighed. Renten i banken er typisk ikke ligeså høj, som renten på et forbrugslån på nettet er. Dette skyldes, at banken ofte kræver mere dokumentation for din kreditværdighed – og når du skal dokumentere din kreditværdighed, er låneudbyderens risiko for tab formindsket. Hvis du tager et forbrugslån udenom banken, er renten ofte højere. Dette hænger sammen med, at disse låneudbydere ofte ikke kræver lige så streng dokumentation for din kreditværdighed. Ofte skal du heller ikke stille sikkerhed for lånet. Selvom lånet ofte bliver dyrere med et sådant forbrugslån, kan du spare tid, hvis du vælger denne slags lån. Grunden til dette er, at ansøgningsprocessen og alle procedurer omkring ansøgning og godkendelse af lånet er kortere. Der går altså kortere tid, fra du ansøger om lånet, til du får det godkendt. Derudover er det nemmere at blive godkendt som låntager til et sådant lån, netop fordi dokumentationen, der kræves, er minimal. Så selvom et banklån typisk er den billigste løsning, er det værd at kigge på alle muligheder, inden du træffer en beslutning.

Tag en snak med din bankrådgiver

Hvad enten du vælger at optage et boliglån i banken eller ej, så bør du tage en snak med din bankrådgiver forud for beslutningen. Din bankrådgiver kan hjælpe dig godt på vej i jagten på det bedste og billigste boliglån. Din bankrådgiver har, tænker du måske, en tendens til at ville overtale dig til at låne pengene i banken, uagtet om det er det bedste i din situation eller ej. Men sådan foregår det langt de færreste steder i dag. En bankrådgiver giver objektiv rådgivning og vejledning i forhold til din økonomiske situation. Måske råder din rådgiver dig til et banklån, men hvis han gør, er det fordi, det er det, han finder klogest. Måske passer din situation bare bedre til et forbrugslån, og så er det det, han vil foreslå dig. Uanset hvad er det en god ide at få din bankrådgivers input. Bankrådgiveren kan give dig en komplet professionel vurdering af din privatøkonomi, som du kan tage udgangspunkt i, inden du skal vælge, hvilket lån du vil optage.

Et meget vigtigt skridt på vejen til at tage en beslutning om, hvilket boliglån, du skal vælge, er at lægge et realistisk budget. Når du skal låne penge til finansiering af dit boligkøb, er et godt og realistisk budget virkelig vigtigt, fordi du skal være sikker på at kunne få de økonomiske ender til at mødes – også efter du har lånt pengene. Du skal derfor lægge et budget, så du har overblik over udgifter og indtægter. Med et boligkøb følger som bekendt flere udgifter; grundskyld, ejendomsværdiskat, tinglysningsafgifter, forsikringer og meget andet. Disse udgifter skal der tages højde for, inden du låner penge for at finansiere dit boligkøb. Du skal være sikker på, at du, med din både nuværende og fremtidige indtægt, har råd til at betale for disse udgifter samt renter og afdrag på lånet.

Vær altid realistisk, når du lægger dit budget – ellers gør du kun dig selv en bjørnetjeneste. Hvis din sans for tal og økonomi ligger på et lille sted, kan du søge hjælp hos din bankrådgiver.

Sammenlign altid tilbud fra forskellige låneudbydere

Det er ikke forbudt at sende flere låneansøgninger afsted. Hvis du sender låneansøgninger til flere forskellige låneudbydere, har du større chance for at finde det lån, der passer bedst til dine behov.

Det kan være meget forvirrende at sammenligne lån, da de fleste ikke er helt med på, hvad de skal være opmærksomme på. Hvis du vil sammenligne priserne på lånene, er det en god ide at sammenligne lånenes årlige omkostninger i procent – forkortet ÅOP. Dette nøgleord er et udtryk for de samlede omkostninger, der er ved lånet. Mange tror fejlagtigt, at det er renten alene, der viser, hvor dyrt et givent lån er. Renten er kun én ud af flere omkostninger ved et lån. Gebyrer, stiftelsesprovision og etableringsomkostninger er også nogle af de omkostninger, du også skal tage højde for, når du skal kigge på prisen på lånet. Derfor er det utrolig fordelagtigt for dig som låntager, at et sådant gennemsigtigt nøgletal, som ÅOP nu engang er, findes. Det højner gennemsigtigheden og gør lånene nemmere at sammenligne.

Du skal altså indhente flere tilbud og sammenligne dem – på den måde finder du det billigste lån.

Kan du få et boliglån med afdragsfrihed?

Hvis du har en økonomi, hvor luft ikke er det, der fylder mest, kan det være en ide at undersøge, om du kan tage et boliglån med afdragsfrihed. Et lån med afdragsfrihed er kendetegnet ved, at du i perioder kun skal betale renter på lånet. Du skal altså ikke betale ydelser i en periode. Denne afdragsfrie periode kan være med til at skabe luft i din økonomi – samtidig med at du kan nå at vænne dig til din nye situation. Denne type lån bliver oftest benyttet af førstegangskøbere, der ikke før har haft et boliglån. Det kan være en stor hjælp at tage et afdragsfrit lån. Dog skal du være opmærksom på, at der ved et afdragsfrit lån går længere tid, før du begynder at afdrage på dit lån. Dette betyder selvsagt, at ydelserne på lånet bliver højere, når du begynder at betale lånet tilbage. Der er både fordele og ulemper ved et afdragsfrit lån, men det vigtigste er, at du tilpasser lånet til din økonomi og din situation. Og husk, at din situation kan ændre sig – så tænk fremad. Vi håber, at ovenstående guide har givet dig svar på nogle spørgsmål, så du hurtigere kan komme ud og opfylde drømmen om et boligkøb. Det vigtigste er, at du vælger det lån, der passer bedst til din økonomi.[/vc_column_text][vc_widget_sidebar sidebar_id=”sidebar-affiliates”][/vc_column][/vc_row]

Se alle artikler om lån →