Huslejestigninger

Hvor meget må huslejen stige?

Endnu et år er gået, og du har endnu en gang fået brev fra boligselskabet med besked om den kommende huslejestigning. Både i år og sidste år føles det uoverskueligt at skulle betale mere i husleje, især i betragtning af at det i realiteten er præcis det samme man modtager, nemlig retten til at bo i en helt almindelig lejlighed. Derfor har du sikkert undret dig over, hvorfor det sker og hvor meget det egentlig må stige? Vi giver dig nu den ultimative guide til huslejestigninger, så du ved præcist hvad der er lovligt og hvad du som lejer skal gøre ved ulovlige stigninger.

Stadig flere danskere vælger at bo i lejebolig, og pt. (2019) bor 41,3% af os i lejebolig, hvilket der er flere grunde til. Først og fremmest ønsker flere og flere mennesker mere uforpligtende boligforhold, så man hurtigt kan flytte i tilfælde af et nyt job et andet sted eller et nyt kæresteforhold. Med andre ord kan en lejebolig opfylde mere aktuelle boligbehov, så man ikke forpligter sig i adskillige år som man gør ved at købe en bolig og dermed optage lån. Med andre ord har boligselskaber og udlejere kronede dage, og i mange tilfælde kan huslejestigninger føles uoverskuelige. 

Fordele ved en lejebolig

Med en andels- eller ejerbolig har man betalt store summer for at erhverve sig en bolig, som man så har bestemmelsesret over. Ud over at have et hjem fungerer en sådan bolig også som en opsparing med sin værdiforøgelse, da der så ikke skal bruges så mange penge på løbende husleje som ved en lejebolig. Til gengæld skal der ligges et større engangsbeløb, som ikke alle har råd til.

Modsat en ejerbolig ejer man som lejer ikke boligen, men lejer den på månedlig basis. Man skal betale depositum og forudbetalt leje ved indflytningen og derefter den løbende månedlige husleje. Man har i denne periode brugsret over lejligheden, men ingen bestemmelsesret ud over de i lejekontrakten angivne betingelser, hvilket også er grunden til at der sker huslejestigninger.

Læs også: Skal du eje eller leje din bolig, eller skal du måske have en andelsbolig?

Regler for huslejestigninger

Rent juridisk kan det som almindelig dansker være svært at gennemskue reglerne for huslejestigninger, men det kan faktisk skæres ned til nogle enkle økonomiske principper som er beskrevet i Lejeloven.

En huslejestigning skal altid varsles skriftligt senest 3 måneder før indtrædelse samt indeholde en begrundelse for stigningen. Det kan bl.a. være som følge af stigende driftsudgifter i ejendommen som højere afgifter og skatter eller konkrete forbedringer af lejemålet. Disse forbedringer skal angives præcist i skrivelsen og kan pålægges lejeren, så udlejer har mulighed for at få dækket afskrivninger og ekstra omkostninger til løbende udgifter som forsikring, vedligeholdelse og lignende.

Pr. 1. juli 2015 trådte en ny lov i kraft for huslejestigninger. Kontrakter indgået før denne dato har ofte den såkaldte Trappelejelov, hvor huslejen stiger med et bestemt beløb hvert år, mens nyere kontrakter ikke har det. Endelig kan der forekomme huslejestigninger, hvis det vurderes at den sammenlignet med lignende tilbud i området er sat for lavt, selv uden forbedringer, da det er omfattet af reglerne for lejdes værdi.

Hvad kan man gøre ved huslejestigninger?

Oplever man huslejestigninger uden varsel, forbedringer i boligen eller andre valide grunde, kan man gøre forskellige ting, da man som ovenfor beskrevet har rettigheder som lejer.

Flere online-tjenester kan her bruges, bl.a. Tjekdinleje og Huslejenævnet. På Tjekdinleje kan man ud fra boligens størrelse og stand finde ud af, hvad andre i gennemsnit betaler for en lignende bolig i området. På Huslejenævnet kan man få kendskab til afgørelser om klager for depositum, lejeforhøjelser og fraflytning.

Går sagen helt i hårknude, kan man rette henvendelse til en advokat, der kan tage sagen til retten, hvis det skulle blive nødvendigt. Endelig kan man søge om boligstøtte, hvis man har svært ved at betale sin husleje, men det vil altid være afhængigt af ens indkomst.

Se alle artikler om lån →