Fordele og ulemper ved fastforrentede med 0% i rente

Det er nu muligt at kunne optage et kreditforeningslån med en fast rente på 0%, som skal tilbagebetales over en periode på 10 år. Vi vil nu gennemgå denne lånetype samt hvilke fordele og ulemper denne type lån giver.

Ved at optage denne type lån vil man over en forholdsvis kort periode skulle afdrage store beløb hver måned. Renten er låst, så man ved præcist, hvor mange penge der skal afdrages hver måned.

Af fordele kan nævnes følgende:

  • Gælden er hurtigt afbetalt, hvis man overholder afdragene
  • Selvom der sker ændringer på lånemarkedet eller den globale økonomi, ændrer ens afbetaling sig ikke. Man ved dermed altid, hvor meget man skal afdrage
  • Lånet kan også bruges på renovering af boligen

Af ulemper kan nævnes:

  • Da lånet skal afbetales over en forholdsvis kort periode, vil den månedlige ydelse være ret høj. Hvis der sker ændringer i privatøkonomien, kan man måske ikke længere klare de månedlige afdrag
  • Hvis renten falder, får man ikke glæde af den lavere rente
  • De bagvedliggende udstedte obligationer udstedes nye, og derfor kan der opstå en indlåsningseffekt, dvs. de ejes af få investorer der dermed kan bestemme prisen hvis lånet skal indfries før tid. Dette er dog en lille risiko, da lånet altid vil kunne indfries til kurs 100.

Denne lånetype henvender sig især til folk, der kan genkende nedenstående:

  • Har en solid økonomi og ønsker at komme af med gælden hurtigt
  • Ønsker at nedbringe renten og/eller forkorte låneperioden
  • Man vil gerne have låst renten fast på 0% og tilbagebetale det over 10 år
  • Ønsker at optage tillægslån
Se alle artikler om lån →