Forbered dig på uventede udgifter og undgå gæld

Ingen tror det vil ske – selvfølgelig går bilen ikke i stykker og kræver en omfattende reparation, og selvfølgelig kommer der ikke en uventet tandlægeregning på flere tusinde kroner. Ingen forventer at få uventede udgifter, men de opstår faktisk flere gange om året. Mobiltelefonen kan nemt gå i stykker, og mange andre udgifter kan nemt opstå. Det kan blive dyrt ikke at have lagt lidt til side, så vi giver dig nu den ultimative guide til at imødekomme uforudsete udgifter og dermed undgå gæld.

 Ifølge tal fra Gallup har 70% af danskerne ikke en økonomisk buffer til uforudsete udgifter, og det kan hurtigt blive dyrt, hvis man skal ud og låne pengene, især hvis man i forvejen har et stramt budget, da de fleste kviklån har dyre renter. At trække på kassekreditten kan være et billigere alternativ, men kan man ikke tilbagebetale beløbet inden for 30 dage, vil der løbe renter på.

Alt dette kan undgås ved at starte en opsparingskonto ved at ligge lidt til side hver måned. Her angiver mange danskere, at de skam gerne vil have en, men at de ikke har penge i budgettet til det.

Selvom man føler at budgettet i forvejen er stramt og man kun kan lægge lidt til side hver måned, er det en god begyndelse. Her kan man passende begynde med at gennemgå sit budget og se, hvor mange penge man bruger på de enkelte poster. Ofte vil man kunne skære lidt fra enkelte steder og stadig have et fornuftigt budget. Allerførst kan man kigge på sin diversepost, dvs. hvor meget man bruger på fornøjelser som kaffe på vej til arbejdet, biografture, elektronik og andre ting der dybest set er unødvendige, og derefter gennemgå budgettet for abonnementer, fitnessmedlemsskaber og andre ting, som man i realiteten ikke bruger. Alternativt kan man lede efter billigere alternativer som mindre internetpakker, billigere TV og lignende. Ligeledes kan man bruge eventuelle tilbagebetalinger fra Skat som grundbasis for en opsparing.

Læs også her, hvordan enkelte få sparetips i hverdagen kan skabe en mindre formue til opsparingskontoen. Der bør som udgangspunkt mindst stå en halv månedsløn på opsparingskontoen, men jo mere man kan spare op, jo bedre. Dertil kommer det også, at det i en vis grad er afhængigt af ens livsstil. Har man f.eks. en gammel bil der tit skal på værksted, er det nødvendigt med en større opsparing end hvis man bruger offentlig transport og dermed ikke selv skal stå for vedligeholdelse af et køretøj. Men det er stadigt essentielt tidligt i livet at få startet en god opsparing, da man aldrig ved, hvad morgendagen bringer af økonomiske udfordringer.

Se alle artikler om lån →