Fællesøkonomi

Når man flytter sammen med en partner, vil man i langt de fleste tilfælde få en eller form for fællesøkonomi, hvor man deles om enten nogle eller alle udgifter. For at få det til at fungere, er der dog nogle ting man skal være opmærksom på og have afstemt forventninger, før man flytter sammen. Vi giver dig nu den ultimative guide til at få fungerende fællesøkonomi. Der findes ingen facitliste til at få det til at lykkedes da ethvert forhold har sin egen dynamik, pengebunke og forskellige omstændigheder, men der findes en række råd for at få det til at fungere.

Modeller for fællesøkonomi

Der findes overordnet 3 modeller til fællesøkonomi:

  • 100% fællesøkonomi: Alle de penge ligges ind i en fælles pulje, hvor begge personer så kan bruge af dem
  • 50/50 – man deler de faste udgifter helt lige, og resten af indkomsten er så lommepenge og kan bruges som man ønsker.
  • Den der tjener mest, bidrager mest – I deler udgifterne, men den der tjener mest, bidrager også mest, og resten beholder I som lommepenge.

Der er fordele og ulemper ved dem alle tre. Selvom man har fællesøkonomi, kan det alligevel være rart med lidt økonomisk privatliv, og det har man ikke med 100% fællesøkonomi. Her kan partneren altid se, hvor mange penge ens partner har brugt på tøj, sko, biludstyr, fornøjelser og lignende. Hvis der er stor forskel i indtjeningerne, kan man med fordel tage en snak om det rimelige i, at den ene får langt flere lommepenge til rådighed hvis man vælger at dele alle udgifter ligeligt. Hvis der er børn fra et tidligere forhold involveret, bør disse udgifter indgå i budgettet, uanset hvilken økonomisk model man vælger.

Du skal vælge den rette model for fællesøkonomi

Når man så har valgt en konkret model, skal man lave et fælles realistisk budget, så man kan styre økonomien. Dette budget skal så udmønte sig i en fælles budgetkonto, hvorfra man så skal betale regninger. Nogle opkræves hver måned, andre en gang i kvartalet og igen andre 1-2 gange om året. Man kan fordele alle årets faste udgifter ud over alle årets måneder ved at overføre faste beløb til at betale fælles regninger. Disse faste udgifter anbefales så at blive tilmeldt Betalingsservice, så pengene automatisk trækkes, så man slipper for at skulle huske dem og dermed undgår gebyrer og rykkere. Nogle udgifter som f.eks. mobilabonnementer og a-kasse er jo stadig individuelle, men kan sagtens betales af den fælles konto.

Selvom I med fællesøkonomi deler udgifter, er det en god ide at vælge en forvalter, så begge parter ikke hele tiden skal have styr på alt. Det bør dog ikke være sådan, at den ene fuldstændig slipper tøjlerne i økonomien og den anden styrer alt.

Fællesøkonomi handler i sagens natur ikke kun om at betale regninger, men også at danne grundlaget for en fremtid sammen. Mange mennesker drømmer om at købe bolig, bil og andre store indkøb, som man behøver en opsparing til. Den kan man med fordel oprette sammen, men for det tilfælde at man skulle gå fra hinanden igen, er det vigtigt at have overblik, hvor meget hver part har indbetalt.Har enten du eller din partner gæld med ind i forholdet, er det en god ide at lægge en plan for tilbagebetaling, uanset om det er begge eller kun en af jer der har gæld. Hvis gælden er optaget før I er flyttet sammen, vil man ikke kunne komme til at hæfte for partnerens gæld, men tilbagebetalingen vil alligevel i en vis grad påvirke jeres fællesøkonomi, da den kan risikere at vokse sig så stor at I ikke har penge til at indfri jeres drømme. I tilfælde af at din partner har gæld som ikke kan indfries, kan det være en fordel at have bevis for hvem visse værdifulde genstande tilhører, så fogeden ikke vil kunne gøre krav på dem.

Se alle artikler om lån →