Erstatningsansvar ved indboforsikring

Som du sikkert godt allerede ved, er det essentielt at have styr på sine forsikringer.  Nogle er lovpligtige, andre er frivillige, men fælles for dem er at man kan ende i bundløs gæld, hvis der ikke er styr på forsikringen når og hvis uheldet er ude.

Er man f.eks. på skiferie og kommer selv til skade eller skader en anden person, kan det hurtigt blive meget dyrt. Kører man bil uden at have de lovpligtige forsikringer og anretter skader på enten genstande eller mennesker, kan det ud over økonomiske konsekvenser også få strafferetslige konsekvenser.

Ved de fleste forsikringsformer er der ret klare regler for, hvornår man er erstatningspligtig, men en undtagelse herfor er indboforsikring. Med til en indboforsikring hører normalt også en ansvarsforsikring, der dækker de skader man påfører andre eller andres ting. Som du kan læse her, dækker indboforsikring ud over indbrud og andre skader på ting i hjemmet også ens personlige erstatningsansvar. Men hvornår er der et reelt erstatningsansvar og ikke blot et moralsk ansvar? Vi giver dig nu en guide til ens ansvar og pligter ved erstatningsansvar.

Moralsk ansvar eller erstatningsansvar?

 Man er kun juridisk ansvarlig, altså erstatningsansvarlig, hvis den påførte skade var til at forudse. Har skadeforvolderen handlet retspraktisk forkert, simpelt eller groft uagtsomt, har man et erstatningsansvar. Hvis der er tale om et hændeligt uheld, føler man måske et moralsk ansvar, men har intet juridisk erstatningsansvar. Bevisbyrden ligger hos skadelidte, der så skal bevise at skadesforvolderen har handlet med fortsæt eller uagtsomt med skade og tab til følge. Man skal som skadeforvolder kun betale, hvis skaden ikke er dækket af forsikring, medmindre der er tale om grov uagtsomhed eller fortsæt. Vi vil med et pat eksempler illustrere, hvad der er hændeligt uheld eller hvad der giver erstatningsansvar.

Et hændeligt uheld kan f.eks. være at man under et besøg hos en ven kommer til at skubbe til en kommode og en kostbar vase smadres som følge heraf, er der tale om et uheld, og man er ikke erstatningsansvarlig. Ofte vil ansvarsforsikringen alligevel dække, selvom man ikke har andet end et moralsk ansvar.

Er man uopmærksom i trafikken og træder ud foran en cykel, hvor cyklisten eller måske cyklen kommer til skade, er der tale om et hændeligt uheld. Man har ikke haft til hensigt at gøre skade, men det er sket som følge af uagtsomhed, og der er derfor tale om simpel uagtsomhed.

I forlængelse af ovenstående sag vil der være tale om grov uagtsomhed, hvis man går over for rødt, og der som følge heraf sker skader. I begge tilfælde vil man være dækket af forsikringen, da det ikke er forsætlige gerninger. Man vil derimod ikke være dækket af erstatningsansvaret som skadeforvolder, hvis man med vilje gør skade på parkerede biler, pifter dæk, kaster sten efter biler eller gør lignende bevidste skader.

Hvis der er et erstatningsansvar, har den skadelidte både krav på erstatning for den konkrete materielle skade, men også får andre ting, hvis sagen får dybere konsekvenser end simpel materiel skade.

Varige men: Får man mere end 5% men af uheldet, kan man kræve erstatning. Skønnet beror på en uafhængig lægeundersøgelse.

Svie og smerte: Skadelidte kan få erstatning for svie og smerte som konsekvens af ulykken.

Tabt arbejdsfortjeneste: Der kan udbetales tabt arbejdsfortjeneste, hvis skadelidte som følge af ulykken ikke kan passe sit arbejde. Det kan både være midlertidigt eller permanent, så man må finde sig et mindre vellønnet job eller slet ikke kan arbejde mere.

Udgifter til behandling: Det kan være udgifter til fysioterapeut, medicin, hjemmehjælp, psykolog og lignende som behandling efter ulykken.

Retslige omkostninger: Skadelidte vil få dækket de retslige omkostninger der måtte komme hvis sagen ender i retten.Ligeledes kan man være erstatningsansvarlig, hvis man ikke har ageret på potentielle farlige situationer. Det kan f.eks. være hvis man ikke har ryddet sne eller har gruset fortovet foran ens ejendom.

Se alle artikler om lån →