Depositumslån – findes der alternativ til dyre lån?

Depositumslån – findes der alternativ til dyre lån?

Det er fantastisk at flytte i egen bolig, men hvis ikke indflytningen er til at betale, bliver det nemt en ubehagelig start på voksenlivet. For det fleste kan det være svært at få skrabet depositummet til drømmeboligen sammen. Hvis du ikke ønsker at slagte sparegrisen eller bede om hjælp, er der dog andre muligheder. Det er dog vigtigt at orientere sig og skabe overblik over situationen og behovet for at låne.

Du skal næsten altid betale depositum
Næsten alle udlejere kræver depositum, og jo højere huslejen er, jo højere er depositummet. Depositum er udlejers garanti for at udgifter til istandsættelse ved udflytning kan betales. Det overskydende beløb tilbagebetales efter istandsættelse. Beløbet må højst udgøre 3 måneders husleje.

D. 01.07.2017 trådte den nye lejelov i kraft, så udlejeren ikke længere må kræve, at boligen afleveres nyistandsat. Der må kun trækkes penge fra depositum ved nødvendig vedligeholdelse, hvis lejeboligen er misvedligeholdt, så der er stor chance for at få depositummet tilbage.

Forudbetalt husleje gælder de sidste måneder

Der kan kræves op til 3 måneders forudbetalt husleje, som bruges i slutningen af lejeperioden, så der ikke skal betales husleje. Det bedste er naturligvis at få sparet alle pengene op, så du ikke skal optage løn. Hvis du ikke kan undgå at optage lån, er det vigtigt at undersøge markedet før du skriver under. Det kan oftest ikke anbefales at tage dyre forbrugslån eller låne pengene i banken, da det ofte er til meget høje renter. Du kan i stedet optage små lån hos venner og familie, men du har også mulighed for at optage gratis lån gennem låneudbydere, hvis det kan betales tilbage inden 30 dage. Hvis du flytter i en almen bolig, er det også muligt at låne beløbet gratis gennem kommunen, hvis den årlige indtægt ikke er for høj.