De dyre vaner i dagligdagen

Dyre dagligdagsvaner

Alle mennesker har dårlige vaner, og nogle har endda rigtig mange. Fælles for dårlige dagligdagsvaner er at de koster dyrt. Selvfølgelig skal der være plads til små laster og fornøjelser i hverdagen, men der er faktisk mange penge at spare, hvis man blot skærer lidt ned på nogle af dem.
Umiddelbart kan det virke ubetydeligt, at man køber kaffen på vej til arbejde eller sin frokost fra arbejdspladsens kantine. Men hvis det bliver en daglig vane, kan det meget hurtigt blive en meget dyr og dårlig vane, hvor det samme beløb på årsbasis kunne have betalt for en ferie, et nyt fladskærms-TV eller en anden større investering.
Vi har her samlet nogle af de dyre dagligdagsvaner og vil vise dig, hvor meget man kan spare på årsbasis ved enten at skære ned eller droppe den helt.
Madspild: Når man sulten og stresset står i supermarkedet og skal finde ud af, hvad man skal have at spise, kommer man meget nemt til at købe alt for meget. Meget af denne spiselige mad ender ofte i skraldespanden, da man kommer til at købe for meget, der så slet ikke bliver spist. Hver dansker smider i gennemsnit 47 kg. mad ud om året med en gennemsnitlig værdi af ca. 8000 kr. Hvis man afsætter et kvarter i weekenden til at lave en madplan for den kommende uge, kan man derfor slippe for mange fejlkøb. Jo oftere man handler, jo mere vil man købe, og jo flere fejlkøb vil man lave.

Du skal há styr på husholdningsbudgettet

Hvis det er svært at overskue at købe ind til husholdningen, kan man med fordel købe datomærkede varer. Dette skal laves og spises med det samme eller alternativt fryses ned, hvor man så kan tage det op, hvis man ikke orker at lave mad en aften. Eventuelle rester fra aftensmaden kan man med fordel putte i madpakken næste dag. Med et gennemsnit på 8000 kr. årligt, vil man kunne spare ca. 650 kr. om ugen ved at planlægge og strukturere sine indkøb.

Køb den lille tv pakke

For store internet- og TV-pakker: Ligesom med god mad i supermarkedet er det meget let at blive fristet af store internet- og TV-pakker. Man får en ide om, at man vil til at se en hel masse spændende programmer, men her skal man virkelig være kritisk og spørge, om det er noget har tid til og ønsker at bruge penge på. Hvis man har en masse kanaler som man alligevel ikke ser, kan det være en ide at overveje streamingstjenester i stedet. Den mellemstore kanalpakke koster typisk omkring 400 kr. om måneden, mens en streaminstjeneste som Netflix eller Viaplay koster omkring 180 kr. om måneden. Med en årlig besparelse på 2640 kr. giver det en månedlig besparelse på 220 kr. Ofte koster det mange penge at anskaffe sig ekstrakanaler såsom Animal Planet, filmkanaler og lignende. Her er et alternativ i YouTube, hvor man kan se mange programmer og film gratis.
Købemad og –drikke: I en stresset hverdag er der masser af ting der skal klares, så derfor kan det være meget fristende at købe sin mad færdig og købe fristbrygget kaffe på vej til arbejde. I stedet for at stå 10 minutter tidligere op for at smøre madpakke er det meget nemmere at købe den i kantinen, selvom det er langt dyrere. Uanset om man køber sin frokost i kantinen eller i 7-Eleven, vil man nemt komme af med 40 kr. for et mættende måltid, mens en smurt madpakke hjemmefra koster omkring 5 kr. På ugentlig basis kan man altså spare 175 kr. ved at lave madpakke hjemmefra, hvilket er omkring 9000 kr. på årsbasis.
Også om aftenen kan det være meget fristende med take-away, men dette er også langt dyrere end at lave maden selv. At lave et måltid til en person koster omkring 40 kr., mens en pizza eller en kylling med pommes frites udefra koster omkring 80 kr. Hvis man f.eks. bestiller take-away 2 gange om ugen, vil man altså kunne spare 80 kr. om ugen på selv at lave mad, hvilket svarer til knap 4200 kr. om året.
Også mht. drikkevarer kan man spare penge i hverdagen. Som allerede nævnt er det meget fristende at købe en dampende varm kaffe på vej på arbejdet, mens det er også langt dyrere. Hvis man i stedet for at købe kaffen på vej på arbejde laver den selv, kan man spare en del på årlig basis. En hjemmelavet kop kaffe koster ikke mange penge, mens en kop købekaffe typisk koster mellem 20-60 kr., alt efter hvor man køber og kvaliteten. Afhængigt af hvor meget kaffe man drikker, er der mange penge at spare. Hvis man f.eks. 3 gange om ugen køber en luksuskaffe til 50 kr., vil man i hvert fald kunne spare 140 kr. om ugen på selv at lave kaffen, hvilket på årsbasis er omkring 7200 kr. Dertil er hjemmelavet mad ofte også langt sundere end hurtig købemad.

Tænk dig om før du laver impulskøb

Det kan også være meget fristende at købe en kold cola på arbejdet, men det er både usundt og dyrt. Hvis man i stedet for at købe 2 colaer om ugen til 10 kr. pr. Styk. drikker frisk vand, vil man ikke blot kunne spare 1000 kr. om året, men også leve sundere.
I forlængelse heraf er det både en dyr og skadelig fornøjelse at ryge. Hvis man f.eks. ryger en pakke Prince om dagen, vil det koste knap 16500 kr. Årligt. Det er mange penge at bruge på noget der ikke har andet end et skadeligt formål, og som kunne betale for en charterrejse for 2 personer.
Hvis man ønsker at dyrke sport og have en sund livsstil, er det en god ide at melde sig ind i et fitnesscenter. Her kan man dyrke sport, der giver både fysisk og psykisk velvære. Hvis man bruger det regelmæssigt, er det en god investering, men hvis det bliver en sur pligt at komme afsted til træning eller man ikke bruger det, bliver det bare en dyr udgift. Et fitnessabonnement koster månedligt omkring 250 kr., hvilket er omkring 3000 kr. på årsbasis.

Find den løsning der passer bedst til dig selv

En løsning på ovenstående ønske om at kunne dyrke motion i en stresset hverdag uden det koster penge kan være at tage cyklen på arbejde i stedet for at tage bilen. Hvis man har maksimalt 8 km. til arbejde, kan det være en ideel løsning til både at få motion og spare penge. At køre 8 km. koster typisk omkring 10 kr., hvilket på en år bliver til 2500 kr. Dertil har en bil ikke godt af for mange korte ture, så man vil også skåne og dermed formindske bilens værdi langsommere ved at køre færre korte ture.
Hvis man i henhold til ovenstående vælger at lave madplaner og købe ind til en hel uge af gangen, skal man i sagens natur have mange varer, når man handler ind. Man kan både skåne miljøet og sin egen pengepung ved at medbringe en stofpose i stedet for at købe plastikposer hver gang man handler. Hvis man i stedet for at købe 3 indkøbsposer á 1,5 kr. hver gang om handler medbringer 3 stofposer, vil man på et år kunne spare 234 kr., og dertil er det også langt bedre for miljøet.
Mange elektriske apparater har standby-funktion. Hvis man husker at slukke dem om aftenen og inden man tager på arbejde i stedet for blot at stille dem på standby, vil man kunne spare omkring 1000 kr. årligt.

Det er svært, at spare penge i dagligdagen

Ovenstående er bare nogle af de daglige parametre, som man kan dreje på for at få skabt sig et bedre liv og samtidig spare penge, men der er langt flere parametre i de enkelte menneskers liv. Ved blot at stramme lidt op i det daglige vil man altså kunne spare over 50.000 kr. på et år. Hvis man tør kigge kritisk på sig selv og sine daglige vaner, er det muligt at trappe ned og få både sparet penge og komme de dårlige vaner til livs. For at det ikke kommer som et chok, anbefales det at skære ned i stedet for at stoppe helt fra den ene dag til den anden. En anden måde at spare penge er at gå alle sine daglige udgifter igennem og se, om der er billigere alternativer.
Ovenstående behøver dog ikke betyde, at man slet ikke må have nogle “Guilty Pleasures”. Alle har sine små svagheder, og det er i virkeligheden bare et spørgsmål om prioritering. Hvis man f.eks. i et år smører sin egen madpakke, kan man give sig selv en belønning i form af en lækker charterrejse eller et nyt TV.

Se alle artikler om lån →