Boliglån til studerende ?

Langt de fleste studerende klarer sig med en lejelejlighed eller et kollegieværelse når de flytter hjemmefra, men enkelte vælger at købe en egen bolig, enten selv eller med hjælp fra forældrene. Vi giver dig nu en introduktion til dine lånemuligheder til bolig som studerende.

Det er altid svært at finde et sted at bo i byen, for det første er der boligmangel i de fleste storbyer, og dertil er priserne også høje, uanset om man lejer eller køber. Man kan både tage lån til ejerbolig, andelsboliglån eller et indskudslån til en lejebolig. At købe en bolig, enten en leje- eller andelsbolig, kan dog være en investering, så man ikke skal bruge tusindvis af kroner på løbende husleje. Omvendt kan det være en billigere løsning med mindre økonomiske risiko at leje en bolig.

Lån til andelsbolig

At låne penge til en andelsbolig er meget anderledes end at låne penge til en ejerbolig. Ved køb af andelsbolig køber man en andel i foreningen, dvs. man ejer ikke boligen, men betaler andelsret for retten til at bo der sammen med de øvrige andelshavere.

Hvorvidt dette kan være den rigtige løsning, afhænger af nedenstående:

  • Vælg den rigtige investering – hvis andelsværdien falder, vil det medføre tab
  • Andelsboligforeningen kan have optaget risikofyldte lån, og som andelshaver hæfter man for det, hvilket kan medføre huslejestigninger

Før man beslutter sig for at købe en andel, skal man have gennemgået foreningens regnskaber, evt. gæld, vedtægter, årsregnskab og fremtidsplaner, så hvad man ved hvad man har at regne med der kommer af udgifter i fremtiden.

Læs også her om fordelene ved hhv. leje-, ejer- og andelsbolig.

Hvis man beslutter sig for at købe, skal man indhente forskellige tilbud og finde frem til det bedste lånetilbud. De fleste boliglån har en løbeperiode på op til 30 år, og det er normalt også muligt at vælge afdragsfrihed i op til 10 år. Dertil kan man normalt også mulighed for at vælge mellem fast og variabel rente. Med en fast rente betaler man ofte en højere rentesats for at kende de månedlige afdrag, mens man både kan profitere af rentefald samt risikere at skulle betale mere ved rentestigninger.

Som studerende er der mange muligheder for at låne penge, men der er som skrevet store forskelle i betingelserne. Man kan enten optage et banklån, et kviklån eller et SU-lån. At optage et kviklån er nemt og ligetil, men har ofte de højeste renter, mens et banklån er det lån som de fleste anvender i forbindelse med boligkøb. Et SU-lån har den laveste rente, hvor man typisk låner nogle tusinde kroner om måneden til faste udgifter, da SU´en sjældent er nok.

For at skabe overblik over omkostninger anbefales det at sammenligne de forskellige tilbud ved ÅOP, de årlige omkostninger i procent. Dertil er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget man skal betale i månedligt afdrag, så man kan planlægge og strukturere sit SU-budget.

Læs også her om, hvad du skal være opmærksom på når du køber bolig.

Da man som studerende ofte har en begrænset økonomi, er det derfor essentielt at søge rådgivning, enten gennem realkreditinstitut eller bank. Hvorvidt man kan få bevilliget et sådant lån som studerende afhænger hovedsageligt af 3 faktorer:

  • Opsparing
  • Nuværende gæld
  • Faste indtægter

Som med andre boligkøb finansieres et boligkøb normalt at betale 5% af købesummen som udbetaling, mens hhv. op til 80 og 15% kan finansieres ved realkreditlån og et almindeligt banklån.  Der findes mange låneudbydere af disse lån, og der er dermed også stor forskel i betingelserne, løbetid og ÅOP. Det er derfor essentielt at lave komparative sammenligninger af de indhentede tilbud.

Når man har fået godkendt selve boliglånet, vil der komme andre udgifter i forbindelse med købet. Ud over åbenlyse udgifter til flytning og møbler, hvis man flytter hjemmefra, skal man forvente nedenstående udgifter. Hvis en flytning skal udføres af et professionelt firma, skal man forvente at betale minimum 400 kr. i timen, og dertil kommer som skrevet nedenstående udgifter.

  • Tinglysningsafgift – den offentlige registrering over rettigheder på fast ejendom såsom ejendomsret, pant, pantebrev mm. skal der betales en fast tinglysningsafgift på. Med et pantebrev er udgiften 1,5% af det pantsikrede beløb plus 1.600 kr.
  • Advokatomkostninger – Især som førstegangskøber anbefales det at søge juridisk rådgivning i forbindelse med boligkøb til en komplet berigtigelse af deres boligkøb samt gennemgang af alt relevant materiale. Afhængigt af advokaten og omfanget af hjælp ligger prisen fra 2.000-14.000 kr.
  • Afgift til skødet – Skødet er dokumentation og bevis for ejerskab af boligen og indeholder bl.a. oplysninger om ejendommen, overtagelsestidspunkt, købspris og finansiering. Det koster typisk 1.500-2.000 kr. at få et skøde udarbejdet.

Der findes ikke et entydigt svar på, hvilket boliglån der er det bedste. Som med al anden økonomisk aktivitet skal man turde kigge kritisk på egen økonomi, ligge en plan og så holde sig til den. Indtænk forskellige scenarier og overvej, om du ønsker at ligge en så stor del af din i forvejen lille indtægt i en bolig, eller om det bedre kan betale sig med en mindre økonomisk forpligtelse som en leje- eller andelsbolig.

Se alle artikler om lån →