Hensigtsmæssigt at få børn under uddannelse?

Hvor hensigtsmæssigt er det, at få Børn imens du er under uddannelse ?

Mange forbinder studielivet med at blive rigtig voksen. Man får sin egen lejlighed, flytter hjemmefra, skaber sig sit eget liv og gør sig klar til fremtiden. For mange er det ud over studietid også en periode med masser af fest, sjov og ballade.
Mange vælger dog også at få børn i denne periode, men er det bedst at stifte familie tidligt, eller skal man vente til man har et eksamensbevis i hånden? Vi vil nu gennemgå de vigtigste fordele og ulemper ved at få børn under studietiden, samt hvordan man kan forene SU og et godt familieliv med baby, bleer, babymos, bræk og barnedåb. Nedenstående er lavet ud fra generelle betragtninger, så man skal altid se sin egen situation og vurdere, hvad der konkret er bedst for en selv.

Fordelene ved, at få børn tidligt

Mere i SU: Som studerende kan det være svært både at passe studiet og babyen. Der er dog hjælp at hente vha. Fødselsklip i form af ekstra SU-klip til barselsperioden, hvorefter man kan vende tilbage til studierne. Disse ekstraklip kan udbetales på 3 forskellige måder, alt efter hvordan det passer ind i ens liv.
Ud over SU har man som studerende mulighed for at tage SU-lån, og som forsørger kan man få et supplerende lån på op til 1559 kr. ekstra pr. måned. Hvis begge forældre tilmed er på SU eller tilmed forventer at blive enlig forsøger, kan man ansøge om et såkaldt forsørgertilæg på hhv. 2433 og 6090 kr. pr. måned. Endelig kan man modtage en højere boligstøtte på op til 3000 kr. om måneden, hvis man ikke har anden indtægt end SU.
Har man inden for de seneste 4 måneder haft minimum 160 timers lønnet arbejde, har man tilmed ret til barselsdagpenge. Vælger man tilmed at vende tilbage til studiejobbet efter endt barsel, er der flere økonomiske gevinster i form af et forhøjet fribeløb, altså penge man må tjene ved siden af SU uden at blive trukket i støtte. Pr. Barn under 18 år må man som studerende forælder må man i 2018 nemlig tjene op til 2332,5 kr. ekstra om måneden uden at man bliver trukket i SU.
Som du kan læse her, er den største udgift til små børn pasning. Her får som studerende forælder nemlig friplads i institutionen, hvilket normalt koster mellem 2000-3500 pr. måned.
Ud over de økonomiske fordele er der også en række andre fordele ved at få børn tidligt. Med et typisk 8-16 job skal man stadig sørge for at gøre rent, rydde op og lave mad, men er med et job langt mere bundet af faste tider på kontoret. Som studerende kan man ofte hurtigt nå i supermarkedet inden undervisning eller lige nå en hurtig omgang rengøring, da man også tilbringer mange timer uden for skolens mure i løbet af en typisk skoledag, hvor man bedre kan skemalægge sin dag og både være studerende og forælder.
Slutteligt er der også en karrieremæssig fordel i at børn tidligt. Hvis ens børn har nået en vis alder når man træder ind på arbejdsmarkedet, vil man ikke blive mødt med spørgsmål om forventede familieforøgelser. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende i Danmark er 29 år, og mange arbejdssøgende kvinder i denne aldersgruppe oplever ofte at blive valgt fra, da arbejdsgiveren regner med, at de så ønsker at få børn og komme på barsel snart. At få børn tidligt vil derfor give moderen fordele på arbejdsmarkedet og i sin karriere senere.

Der er klart ulemper forbundet

Flere udgifter: Den allerstørste udfordring at få børn før man er færdiguddannet er økonomi, medmindre man selvfølgelig har penge et andet sted fra såsom arv. Selvom man får udbetalt flere penge efter at have fået barn, er ens grundudbetaling stadig SU, hvilket ikke er en fest. Fra fødsel til dets 18. år koster et barn i gennemsnit 1 mio. kr., hvor mindre søskende dog kan genbruge visse ting fra de ældre børn. Men børn koster, både til pasning, legetøj, mad, tøj og fornøjelser, og som studerende er der ikke råd til massevis af økonomiske uplanlagte udskejelser.
Det kan for mange blive en stressende dagligdagsfaktor, at der kun lige er nok til det absolut mest nødvendige som husleje, mad og bleer. De fleste forældre ønsker at tilbringe så meget mulig tid med barnet, og det kan derfor blive nødvendigt at optage studielån, hvis man ikke kan få et studiejob der er fleksibelt nok til både baby og studie. For mange kan det blive en ekstrem stressfaktor at være nødt til at optage studielån med flere år tilbage på skolebænken og usikre udsigter til at få job og dermed kunne blive gældfri.

Mindre frihed

Mindre frihed: Studielivet er som beskrevet fyldt med fester, frihed og fredagsbar for de fleste, men når en lille ny melder sin ankomst, forsvinder denne frihed som dug for solen. Man skal stå op om natten til barnegråd og bleskift, man får som følge af omgangssyge i vuggestuen flere dage hjemme hos barnet end med bøgerne, og fredagsbarer og fester bliver hurtigt en by i Rusland.
Man må med andre ord indrette sit liv på ny med barnet som centrum. Lektier må man lave, når barnet enten sover eller er i vuggestuen, og dertil skal man også sørge for husarbejde samt et eventuelt studiejob.
Konkluderende kan det siges, at der både er fordele og ulemper ved at få børn under studietiden. Dette er naturligvis ikke et rent cost-benefit spørgsmål, men naturligvis også en personlig afvejning og hvornår man selv føler sig klar og har lyst til at påtage sig ansvaret for et lille nyt menneske, hvor man både kan overskue det praktiske, økonomiske og menneskelige ved at blive familie.